Faxe kommunes Arkiver
Faxe Kommunes Arkiver er et enhedsarkiv med både kommunearkiv og privatarkiver. Vi indsamler og bevarer arkivmateriale, og vi stiller materialet til rådighed for borgere og forskere.
Om arkivet
Faxe Kommunes Arkiver finder du i Rønnede. Her har du direkte adgang til udstilling og læsesal.
På læsesalen kan du benytte arkivalier fra arkivets samlinger. Kommunale arkivalier bestiller du i Arkivfinder. Privatarkiver skal du i stedet søge i arkiv.dk. Du kan få hjælp og vejledning på læsesalen.
Læs mere om at bestille arkivalier til læsesalen
Find kontaktoplysninger og åbningstider
Faxe Kommunes Arkiver er et offentlig arkiv. Det betyder, at Faxe Kommunes Arkiver er underlagt og følger arkivlovens regler.
Om samlingerne
Faxe Kommunes Arkiver indsamler arkivmateriale fra lokale virksomheder, foreninger, privatpersoner og Faxe Kommunes centre og institutioner. Det gælder både papirsager og digitalt skabte arkivalier.
Faxe Kommunes Arkiver har ca. 3 hyldekilometer papirarkivalier og en konstant voksende datamængde, der kan tælles i terabytes. Arkivets ældste dokument er fra 1768 og de nyeste digitale arkivalier er fra i år.
Du kan læse mere om arkivets aktiviteter på vores hjemmeside.
Gå til Faxe Kommunes Arkivers hjemmeside
Historiske fotografier
Leder du efter historiske fotos, anbefaler vi, at du besøger arkiv.dk, hvor du finder de fleste af arkivets fotos digitaliseret og søgbare.
Besøg arkiv.dk