Arkivet hører snævert sammen med arkiverne efter Frederiksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab og Frederiksberg-Hvidovre Fattigkommission. Ved ophævelsen af det fælles fattigvæsen for Frederiksberg og Hvidovre dannedes et selvstændigt arkiv for Frederiksberg Kommunes fattigvæsen.
Forhandlingsprotokollerne omfatter tillige skolevæsenets sager. Registreringsprotokollen indeholder en fortegnelse over de ejendele, der tilhørte de fattige, der fik understøttelse af fattigvæsenet.