ARKIVFORHOLD OG ARKIVGRUPPER
Arkivet omfatter:
* Journaler med registre: J (1933-1950), K (1933-1950), L (1933-1960), M (1933-1973)
* Stamkort til M-sager, 1938-1944
* Korrespondancekartotek: Børnebidrag/afkrævning, 1948-1971
* Serier af personsager: Børnebidrag J (1934-1968), Børnebidrag K (1933-1988), Bidrag M (1946-1981), Børnebidrag K (cpr-henlagte, 1962-2001), Bidrag OHM (cpr.-henlagte, 1963-1989) samt Børnetilskud (1988-1991).
Serierne af personsager rummer sager vedr. forskellige former for bidrag. Der er for perioden 1933-1950 bevaret rækker af registre til journaler og journaler til personsagerne, der alt efter arten af bidrag er ordnet efter særlige bogstavsbetegnelser, hvor:
* J-sager vedr. bidrag til børn født udenfor ægteskab
* K-sager vedr. bidrag til børn født i ægteskab
* L-sager vedr. børn af enker
* M-sager vedr. indbetaling/afkrævning af børnebidrag. Der er dog ikke bevaret journaler for følgende sagsgrupper:
*O-sager vedr. tilbagebetaling af bidrag m.v.
*H-sager vedr. hustrubidrag og uddannelsesydelse
Personsager er fra 1933 til midten af 1970erne ordnet og henlagt i nummerorden efter særlige bogstavsbetegnelser i forhold til bidragenes art (se ovenfor). Disse sager udgør selvstændige rækker. Fra midten af 1970erne er sagerne (K-sager og OHM-sager) ordnet og henlagt efter cpr-numre. Fra 1970 anlægges sagsgruppen ´Personsager: Børnetilskud og familieydelser´, ordnet og henlagt efter cpr-numre.