Journalerne er ordnet efter elevens fødselsdato og fødselsår. Det varierer, hvor mange oplysninger de indeholder, men jo længere op i tid man kommer, desto flere oplysninger, for eksempel:
- elevens navn
- fødselsdato
- forældrenes stilling
- skolens navn
- skolelæge
- hvilken klasse eleven går i
- elevens eventuelle flytning til anden skole
I journalerne findes et oplysningsskema, der blandt andet indeholder oplysninger om udseende og sygdomme samt en tabel over højde og vægt. På bagsiden af skemaet findes senere iagttagelser, primært helbredsoplysninger, men også sociale oplysninger, oplysninger om hjemmet og deltagelse i kolonier. I senere årgange kan der findes optegnelser fra skolepsykologisk kontor, skolepsykiatrisk konsultation, oplysninger om opførsel, væremåde, oplysninger fra hjemmebesøg, hvor hjemmets hygiejniske og sociale forhold fremgår, hjælpeskolepapirer, Binets prøve, børneinstitutioner barnet har gået i tidligere og oplysninger om søskende.