Kvarterbøgerne gør rede for Københavns huses ejerforhold indtil ca. 1760.
Ramsings kvarterbøger findes som trykte udgaver med personregister og står fremme til benyttelse på Københavns Stadsarkivs læsesal.
Ejendommene er anført i 1689-matriklens orden. Hvert matr.nr. har to sider i bogen; til venstre er ejerne opnoteret i omvendt kronologisk rækkefølge, til højre har Ramsing noteret sine kilder. En forkortelsesliste er indklæbet foran i bogen. Efter matrikelnumrene af 1689 er med grønt blæk anført matrikelnumrene af 1756.