Stadsarkitektens direktorat

1886 Tidl. Bygningskonduktøren/Stadsbygningskonduktøren

1873-86 (4500). Under Mag.4.afd.

1925 Direktorat.

1920-34 Arkitektarbejde ved vedligeholdelse af stadensbygninger, overført

til Afd. for stadens bygningsvedligeligeholdelse (6210).

1998 Nedlagt.

Stadsarkitektens direktorat.

Indtil 1886 blev den kommunale arkitektvirksomhed varetaget af forskellige myndigheder. Således havde bl. a. stadsbygmesteren, allerede før hans embede og bygningspolitiet blev henlagt under magistraten i 1856, pligt til at planlægge og forestå ledelsen af de byggeforetagender, som udførtes for kommunens regning. Denne forpligtelse bortfaldt ifølge instruks af 30. dec. 1871, men stadsbygmesteren var dog fremdeles magistratens bygningskyndige konsulent.

Fra 1. marts 1873 henlagdes virksomheden under et nyoprettet embede som bygningskonduktør, senere benævnt stadsbygningskonduktør, og endelig afløstes bygningskonduktørembedet fra 1. nov. 1886 af stadsarkitektembedet. Stadsarkitekten skulle bistå magistraten i byggeanliggender, vedligeholde kommunens bygninger og forestå udførelsen af kommunens byggearbejder, hvis de ikke udførtes af dertil antagne virksomheder.

Der er ikke bevaret et samlet arkiv fra bygningskonduktøren, men enkelte arkivalier fra dette embede indgår i stadsarkitektens arkiv. De nærmere bestemmelser for stadsarkitektens virksomhed og område fastsattes i »Vedtægt betræffende Ledelsen af Kommunens tekniske Arbejder og Bygningssager« af 11. aug. 1886, senere ændret i »Vedtægt for Stadsingeniøren og Stadsarkitekten« af 12. marts 1908.

Den 1. jan. 1920 overgik den del af virksomheden, som omfattede vedligeholdelse af bygninger for forskellige institutioner, til en særlig afdeling for stadens bygningsvedligeholdelse.

I 1925 henlagdes de tidligere under stadsingeniøren henhørende bygningsingeniørarbejder m. m. under stadsarkitektens direktorat.

Den under afdelingen for stadens bygningsvedligeholdelse udøvede arkitektvirksomhed ved projektering og tilsyn med vedligeholdelsesarbejder blev fra 1. april 1934 tilbageført til stadsarkitektens direktorat.

Ved kommunalbest. beslutn. af 18. juni 1942 oprettedes en vedtægt for stadsarkitekten alene. Iflg. denne vedtægt påhvilede det stadsarkitekten »at bistå magistraten i kommunen vedrørende bygningsanliggender m. v. Han var, når det forlangtes, pligtig at afgive betænkning i samt deltage i behandlingen af sådanne sager. Han skulle udarbejde planer og overslag til samt - bortset fra de hidtil undtagne områder - forestå udførelsen af kommunens husbygningsarbejder, for så vidt udførelsen ikke i henhold til derom tagen beslutning skulle udføres af andre, i hvilket tilfælde stadsarkitekten dog var pligtig i det omfang, hvori det forlangtes, at medarbejde ved arbejdets planlæggelse og gennemførelse. Når det begæredes af en magistratsafdeling, påhvilede det stadsarkitekten at forestå udførelsen af vedligeholdelsesarbejder på kommunens

bygninger«. Stadsarkitekten hørtes desuden i sager, der angår byplanlægning.

Ifølge borgerrepræsentationens beslutn. af 30. marts 1944 udskiltes de i 1925 til stadsarkitektembedet henlagte bygningsingeniørarbejder m. m. forsøgsvis fra stadsarkitektembedet og overførtes til en under mag. 4. afdl. nyoprettet institution: Københavns kommunes rådgivende ingeniørkontor.

I 1949 vedtog borgerrepræsentationen en omorganisation af stadsarkitektens direktorat på grundlag af en af administrationskommissionen afgivet betænkning.

Efter omorganisationen samt en i nov. 1971 gennemført reorganisation omfattede stadsarkitektens direktorat 4 arkitektkontorer samt et ekspeditions- og regnskabskontor.