Sankt Josephs hospital blev oprettet i 1875 af Sct. Joseph Søstrene som et privat betalingshospital. Hospitalet havde 4 afdelinger: Medicinsk, kirurgisk, gynækologisk og otolaryngologisk (øre-, næse- og halssygdomme). De fleste af patienterne blev visiteret fra Kommunehospitalet.
Patientjournaler fra de enkelte afdelinger skal i Starbas søges under afdelingens navn. Hvis man i Starbas søger på ordene Sankt Josephs hospital, får man en oversigt over de enkelte arkiver fra afdelingerne, se link til søgningen nedenfor.
Pr. 1. april 1942 blev der åbnet en kommunal fødeafdeling på hospitalet. 1. januar 1980 købte Københavns Kommune hospitalet og indrettede det til medicinsk plejeafdeling.
Hospitalets afdelinger:
Medicinsk afdeling(er) 1875-1979
Kirurgisk afdeling 1891/1902-1979
Gynækologisk afdeling 1894/1902-1916, Kvindekirurgisk afdeling 1917-43.
Øre-, næse-, halsafdeling 1902-61
Øjenafdelingen 1905-62
Fødeafdelingen 1937-79
Børneafdelingen 1937-62
Ortopædisk afdeling 1937-64
Røntgenafdelingen 1937-64, Røntgenklinik 1965-79
Centrallaboratorium 1964-79