Brødkrumme
Brødkrumme
Skaber
Magistratens 2. afdeling
Om denne skaber
Detaljer
Navn | Magistratens 2. afdeling |
---|---|
Periode | 1858-1997 |
Type | Kommunal institution |
Links |
Beskrivelse
Magistratens 2. afdeling blev oprettet i 1858 i forbindelse med, at man indførte det såkaldte magistratsstyre i Københavns Kommune. Arkivmateriale efter afdelingen findes i afdelingens sekretariatsarkiv, se linket Sekretariatet nedenfor.
Magistratens 2. afdeling tog sig fra oprettelsen i 1858 især af sager vedrørende kommunens økonomi, kasse- og regnskabsvæsen, ligesom kommunens gods, Bistrup Gods ved Roskilde, sorterede under afdelingen. Disse opgaver blev overflyttet til Overborgmesterens afdeling, da den blev oprettet i 1938. Stadskonduktøren (dvs. den embedsmand, der tog sig af byens matrikler) hørte under afdelingen frem til 1917.
Hospitalerne, herunder også Sct. Hans Hospital, sorterede som en fast opgave under Magistratens 2. afdeling igennem hele perioden fra 1858 og frem til 1994 (se også Hospitalsdirektoratet). I 1938 overtog afdelingen desuden sundhedsområdet, herunder også Sundhedskommissionen, Stadslægen og folkekøkkenerne. Fra 1978 indgik også plejehjemmene som en del af afdelingens ressort.
Magistratens 2. afdeling blev oprettet i medfør af Lov om Bestyrelsen af Kjøbenhavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 og Vedtægt for Bestyrelsen af Staden Københavns communale Anliggender af 30. december 1857.
Magistratens 2. afdeling blev nedlagt i 1997 (se Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune nr. 232 af 2. april 1997 og styrelsesvedtægt for Københavns Kommune af 12. juni 1997).
Referencer
Starbas ID | 502 |
---|---|
ASTA7 ID | 1f4f307d-8e78-40d0-b606-f6b52485d6bb |