Bogholder- og kassererkontoret blev oprettet i 1907 og tog sig af de regnskaber, der hørte under centraladministrationen. En fuldmægtig på kontoret sørgede for kasseforretningerne vedrørende:
- forlystelsesskatten
- bøder og efterskat på grund af urigtig selvangivelse
- skattebeløb, inddrevet af andre myndigheder
- forskellige gebyrer
Kontoret gennemgik rodemestrenes indstillinger om afskrivning af skattebeløb for skatteydere, som var flyttet ud af kommunen, døde, udpantede uden udlæg, eller som ikke kunne opspores. Kontoret sammenarbejdede materialet, som skulle bruges ved udarbejdelsen af de dele af stadens budget og beretning, som vedrørte Skattedirektoratet.
I 1974 varetog Bogholder- og kassererkontoret:
- regnskabsførelsen og regnskabsaflæggelsen vedr. skatter og afgifter til kommune, stat og kirke m. fl.
- kontrolbogholderi for rodeforvaltningen
- betaling af bøder og efterbetalingsbeløb
- skat indkasseret ved udpantning i fremmede jurisdiktioner
Fra 1996 hørte bogholder- og kassererkontoret under Økonomikontoret.