Brødkrumme
Brødkrumme
Skaber
Borgerrepræsentationen
Om denne skaber
Officielt navn
1840- | Københavns Borgerrepræsentation |
---|
Kaldenavn
1840- | Borgerrepræsentationen |
---|
Forkortelse
1840- | BR |
---|
Detaljer
Navn | Borgerrepræsentationen |
---|---|
Periode | 1840- |
Type | Kommunal institution |
Beskrivelse
I 1840 blev Københavns Borgerrepræsentation oprettet efter kongelig forordning. Herved blev 32-mandsforsamlingen erstattet af en folkevalgt borgerrepræsentation på 36 medlemmer.
For at opnå valgret og valgbarhed var borgerskab og skattebetaling en forudsætning. Valgbarhed var betinget af borgerskab og skattebetaling. Borgerrepræsentationens indflydelse var dog stærkt begrænset.
I 1849 fastslog Grundloven kommunernes ret til selvstyre. Nye bestemmelser blev udarbejdet både for København og for landets øvrige kommuner. Magistraten og Borgerrepræsentationen havde i fællesskab den besluttende myndighed som blev opretholdt frem til 1938.
I 1902 blev Borgerrepræsentationen udvidet til 42 medlemmer og til yderligere 55 i 1913.
I 1938 fik Borgerrepræsentationens 55 medlemmer tillagt den besluttende myndighed i kommunens anliggender. Magistraten fik den administrative myndighed.
I 1970 blev en ny kommunalreform indført.
I 1978 fik Københavns Kommune en ny styrelseslov som følge af kommunalreformen. Med styrelsesloven blev det vedtaget, at København skulle opretholdes som én kommune.
København skulle fortsat styres af Magistraten og Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen skulle være kommunalbestyrelse og besluttende myndighed, mens Magistraten fungerede som den udøvende myndighed. Magistratens medlemmer skulle udgøres af syv medlemmer inklusive overborgmesteren og blev alene valgt blandt Borgerrepræsentationens medlemmer.
I 1998 blev magistratsstyret nedlagt og afløst af et mellemformsstyre med en delt forvaltning. Styret skulle således bestå af en borgerrepræsentation på 55 medlemmer inklusive de syv borgmestre.
Borgerrepræsentationen udgør med sine 55 medlemmer kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vælger et økonomiudvalg og seks stående udvalg, hvoraf hvert af de seks udvalg ledes af en borgmester. Overborgmesteren er formand for både Borgerrepræsentationen og økonomiudvalget.
I Borgerrepræsentations Sekretariats arkiv findes en arkiveringsversion af dagsordensystemet AgendaPro indeholdende bl.a. bilag til møder i årene 1999-2005.
Regelgrundlag for Borgerrepræsentationen:
Kongelig anordning af 1840 om kommunalbestyrelsen i København.
Referencer
Starbas ID | 1 |
---|---|
ASTA7 ID | 230a8855-ed12-46df-b684-be2e8dd596d8 |