Folkeoplysningsafdelingen blev oprettet i 2006, hvor Fritid og Idræt gennemførte en større organisationsændring og blev delt i to store hovedgrupper, Folkeoplysning og Idrætsplanlægning.
Folkeoplysningsafdelingen arbejdede med lokalefordeling, tilskud til foreninger til aktiviteter for børn og unge, tilskud til at udbyde folkeoplysende voksenundervisning og anden folkeoplysende virksomhed. Den arbejdede også med mellemkommunal refusion.
Folkeoplysning understøtter den frivillige folkeoplysende virksomhed i Københavns Kommune og er bindeleddet mellem borgerne og det politiske system, primært Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysning betjener Folkeoplysningsudvalget og laver handlingsplaner for udvalgets arbejde. Den står for administration af tilskud og puljer samt lån af fritidsfaciliteter til folkeoplysende foreninger.
Afdelingen er indgangen for foreninger og foreningsrelaterede projekter. Den laver foreningsudvikling i form af bl.a. rådgivning, kurser, proceskonsulentforløb og ProjektVærksted. Folkeoplysning samarbejder med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner om administration af fritidsfaciliteter og varetager aktivitetsudvikling i fritidsfaciliteterne.
1. januar 2010 blev afdelingen placeret i Servicecentret under Planlægning.