Børnehospitalet Fuglebakken fungerede som medicinsk hospital for børn under 7 år. Det var oprindeligt et homøpatisk hospital, oprettet i 1913, men blev få år senere, i 1916, overtaget af Københavns Kommune. Kommunen købte i 1921 hospitalet.
Hospitalet lukkede i 1983. Det havde adresse på Drosselvej 57, Frederiksberg. Bemærk, at alle børnejournaler fra hospitalet ligger efter barnets fødselsdato.
Forhandlinger i Borgerrepræsentationen om børnehospitalet:
Borgerrepræsentationens forhandlinger 1916-17, s. 945; 1919-20, s. 3482f.; 1924-1925 s. 2417f.; 1925-26, s.264f.; 1933-34, s. 1754f.; 1934-35, s. 18f. Borgerrepræsentationens forhandlinger findes i trykt form på Københavns Stadsarkivs læsesal.