Brødkrumme

Skaber

Du er her

Arkiv

Ikke valgt endnu

Gruppe

Ikke valgt endnu

Serie

Ikke valgt endnu

Enhed

Ikke valgt endnu

Brødkrumme

Skaber:

H.C. Ørsted Værket
Du er her

Arkiv:

Ikke valgt endnu

Gruppe:

Ikke valgt endnu

Serie:

Ikke valgt endnu

Enhed:

Ikke valgt endnu

Skaber

H.C. Ørsted Værket

Om denne skaber

Officielt navn

1919-2000 H.C. Ørsted Værket

Detaljer

Navn H.C. Ørsted Værket
Periode 1919-​2000
Type Kommunal institution

Beskrivelse

1919-20 Oprettet. Benævnt Kraftværket ved Kalvebod Strand.

1932 Tillige varmeværk.

2000 solgt til selskabet Energi E2.

Se også H.C. Ørsted værkets Transformerstation (5325.020)


H. C. Ørsted værket.

Allerede i 1905 havde man planer om opførelse af et nyt kraftværk til imødegåelse af stigningen i elbehovet. De følgende år klarede man imidlertid ved at udvide de bestående værker, men i 1915 forelå et af belysningsvæsenet udarbejdet forslag til anlæg af et nyt kraftværk ved Kalvebod strand, og i feb. 1916 blev den første bevilling til værkets opførelse givet.

I 1916 påbegyndtes opførelsen af værket, der blev taget i drift den 18. feb. 1920. Da byggearbejderne på grund af de vanskelige forhold under første verdenskrig trak længe ud, måtte man tænke på udvidelse, allerede inden værket kom i drift. Den første sektion var udbygget i løbet af 1922 med i alt 10 kedler og 3 turbiner.

Værket blev udvidet i 1925 og 1926 med en anden sektion med 8 kedler og 2 turbiner.

Den 3. udbygning af værket, som blev påbegyndt i 1930, blev fuldført i 1933-34. Denne udbygning omfattede 8 kedler og 2 turbiner samt en dieselgenerator installeret i en særlig bygning, og samtidig blev værkets højspændingsanlæg udvidet tilsvarende. Værkets samlede kapacitet var derefter på ca. 120.000 kW ved maskinernes mest økonomiske belastning.

I 1926 etableredes den første 50 kV forbindelse med NESA (nedlagt igen i 1956), og i 1929 og 1934 blev der etableret endnu to 50 kV forbindelser til Ørnegård transformerstation (nedlagt igen i 1967).

I 1956 blev endv. idriftsat et 120 kV kabel til Glentegård transformerstation, som i 1967 er blevet sløjfet ind på Bellahøj koblingsstation.

I 1949 blev en ny 25.000 kW turbine idriftsat til erstatning for en af de ældste turbiner, som fjernedes.

I de følgende år blev som led i en ombygning og modernisering af H. C. Ørsted værket, hvorved værket blev ombygget til kraftvarmeværk, samtlige kedler fra første og anden udbygning samt alle turbiner fra første udbygning af værket blevet fjernet. 2 højtrykskedler og en 30.000 kW højtryksturbine blev idriftsat i 1954. Den 1. turbine fra anden udbygning blev ombygget og den 17. dec. 1958 sat i drift med en ydeevne på 20.000 kW. Den 2. turbine fra anden udbygning blev taget ud af drift og fjernet i foråret 1963. 2 nye højtrykskedler og I højtryksturbine blev sat i drift i foråret 1963, en tredje kedel den 14. august 1963.

Den 12. okt. 1961 blev der givet bevilling til installation af et totalafsaltningsanlæg, som blev sat i drift den 15. jan. 1965, og den 14. juni 1962 til installation af endnu 1 højtrykskedel samt 1 højtrykskondensationsturbine. Turbinen havde en ydeevne på 66.000 kW og blev sat i drift den 20. okt. 1965. Højtrykskedlen blev sat i drift den 30. marts 1967.

Værkets kapacitet var i 1974 i dampanlægget 252.000 kW, hvortil kom 12.500 kW i dieselanlægget.

Kul var det vigtigste brændsel ind til 1994, hvor værket blev ombygget til at fyre med naturgas. I dag fremstår værket som et moderne kraftvarmeværk, hvis primære opgave er at levere fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet.

Værket kan levere 318 MJ/s varme og 754 MJ/s damp, svarende til varmebehovet i omkring 140.000 lejligheder. Den samlede effekt er 273 MW el og 1072 MJ/s fjernvarme. H.C. Ørsted Værket producerede i 2005 netto 317 GWh el og 4.049 TJ fjernvarme. Værket har ca. 50 medarbejdere.

I 2000 solgte Københavns Energi værket til selskabet E2.

Referencer

Starbas ID 1911
ASTA7 ID 4d8d9ff1-8df4-4410-9f5f-9da8560f42e8