Stadsingeniørens direktorat

Stadsingeniørembedet blev oprettet i 1857 under Magistratens 4. afdeling. Stadsingeniøren arbejdede som konsulent, uden egentligt kontor eller personale, frem til 1886. Fra 1886 blev det pålagt ham at bistå magistraten i alle tekniske anliggender og lede udførelsen af tekniske arbejder i magistratens tre første afdelinger – A, B og C. Afdeling A stod indtil 1907 direkte under stadsingeniørens ledelse.

I 1924 blev størstedelen af afdeling B og C samlet til Bygningsingeniørkontoret. Dette bistod ved sager angående tilsyn med kommunens bygninger. Fra 1925 blev det overført til stadsarkitekten. Stadsingeniørembedet blev ligeledes i 1925 sammenlagt med Direktoratet for vej- og kloakanlæg (tilsynet med natrenovation overgik dog til kørselsafdelingen).

Anlæg, vedligeholdelse og renholdelse af Københavns gader samt stadens brolægning påhvilede i gammel tid grundejerne, hver udfor sin grund. Kendt fra 1624 er »Brofogder«, der førte tilsyn med, at grundejerne holdt gaden udfor deres grund i orden. Stadens brolægning administreredes af kgl. kommissioner , der havde en »Ingenieur« som sagkyndig tilforordnet.

I 1777 blev brolægningsvæsenet et statsanliggende under styre af en kommission. Samtidig indførtes en brolægningsskat. Til ledelse af brolægningsarbejdet ansattes en inspektør med teknisk uddannelse.

I 1844 henlagdes bestyrelsen af såvel brolægnings- som vejvæsenet under samme kommission, der fik en teknisk rådgiver, som førte titlen inspektør for brolægnings- og vejvæsenet; han udnævntes af kongen og tillagdes et årligt honorar af staden.
Ved kommunalloven af 4. marts 1857 ophævedes kommissionen, og embedet som inspektør for brolægnings- og vejvæsenet henlagdes under mag. 4. afd.

I de følgende år øgedes brolægnings- og vejinspektoratets virksomhed betydeligt, bl. a. grundet på gade- og vejnettets stærke udvikling, samt de på samme tid iværksatte arbejder med byens kloakering. Udgifter til kloakanlæg bevilgedes først (fra 1860) på driftsbudgettet vedrørende vedligeholdelse af gader og veje, men fra 1869 skete finansieringen heraf i det væsentligste ved lån. Projekteringen foretoges af stadsingeniøren (hvorom nærmere nedenfor), medens arbejdsudførelsen og driften varetoges af brolægnings- og vejinspektoratet.

Hele denne udvikling gav anledning til, at man fra 1. april 1897 omdannede det nævnte inspektorat til et »direktorat for vej- og kloakanlæggene« med først 2 og senere 4 ingeniørafdelinger. Under direktoratet oprettedes i 1907 et embede som afdelingsgartner (fra 1. okt. 1919 benævnt »stadsgartner«) og den 1. april 1916 en kørselsafdeling. Sidstnævnte henlagdes dog i 1917 - som selvstændig institution benævnt »Københavns kommunes kørselsafdeling« - under den samme år nyoprettede 5. magistratsafdeling.

Ved udgangen af 1924 var der herefter under direktoratet for vej- og kloakanlæggene 4 ingeniørafdelinger, stadsgartneren og et bogholderi. Under disse afdelinger sorterede bl. a. vejinspektører, fire større og en del mindre oplagspladser med materialforvalter samt blomstergartneri med overgartner.

Ved kommunalloven af 1857 oprettedes et embede som stadsingeniør for en civilingeniør, der skulle være rådgivende samt have det tekniske overtilsyn med de tekniske arbejder, der var henlagt til mag. 4. afd. Stadsingeniøren havde hverken særligt kontor eller fast medhjælp. I 1886 øgedes stadsingeniørens embedsområde betydeligt ved »Vedtægt betræffende Ledelsen af Kommunens tekniske Arbejder og Bygningssager« af 11. aug. 1886 og en hertil knyttet instruks af 20. dec. 1886.

Stadsingeniørens herved udvidede arbejdsområde omfattede bl. a. projektering af flere betydelige gade- og boulevardanlæg samt af den nye store kloakeringsplan for byen.

Under stadsingeniøren oprettedes successivt 3 afdelingsingeniørembeder.
Ved udgangen af 1924 sorterede under stadsingeniørembedet 3 ingeniørafdelinger samt bogholderi og ekspedition.

Til forenkling af forholdene skete den 1. april 1925 en nedlæggelse af direktoratet for vej- og kloakanlæggene og stadsingeniørembedet samtidig med, at der opstod en ny institution: stadsingeniørens direktorat, hvortil henlagdes hele arbejdsområdet for det tidligere direktorat for vej- og kloakanlæggene (excl. tilsyn med natrenovationen, der overgik til kørselsafdelingen) samt den del af de under det tidligere stadsingeniørembede hørende forretninger, som naturligt hørte sammen med vej- og kloakanlæggene; den resterende del, der sammenfattedes under benævnelsen »bygningsingeniørkontoret«, overgik fra 1. okt. 1925 til stadsarkitektens direktorat.

I 1939 overførtes sager angående stadepladser for gadehandel fra mag. 1. afd. (torvedirektoratet) til mag. 4. afd. (stadsingeniørens direktorat), herunder avishuse, der fra 1929 var blevet fremstillet og udlejet af kommunen. Bestemmelser vedrørende råden over gadeareal, og de afgifter der betales herfor, findes i et regulativ af 14. sept. 1939 med senere ændringer.

I forbindelse med etableringen af et nyt fisketorv i Gasværkshavnen overtog stadsingeniørens direktorat fra 1. jan. 1958 stadeudlejningen til fiskerkonerne på det tidligere fisketorv på Gammel Strand samt stadeudlejningen på Højbro Plads.

Administrationen af staderne blev i året 1967 overført til direktoratet for staden Københavns bygningsvæsen.

Fra 1. jan. 1942 overgik administrationen af bolværksstrækningen mellem Holmens Bro og Børsbroen og mellem Knabrostræde og Frederiksholms Kanal (Nybrogade) fra torvedirektoratet til stadsingeniørens direktorat.

I henhold til byggeloven af 29. marts 1939, der trådte i kraft fra 1. jan. 1940, samt den under 18. dec. 1939 af indenrigsmin. stadfæstede administrationsvedtægt, blev der tillagt stadsingeniørens direktorat en del beføjelser i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Den 1. jan. 1944 blev direktoratets kasse nedlagt. Kasseforretningerne sker herefter ved stadens hovedkasse.

Den 28. marts 1946 vedtog borgerrepræsentationen et på grundlag af en betænkning fra administrationskommissionen udarbejdet forslag af 6. marts 1946 fra mag. 4. afd. angående omorganisation af stadsingeniørens direktorat.

Under det nedenfor omtalte byplankontor var der etableret et særligt afsnit, 3. byplanafdeling, også benævnt generalplanafdelingen, hvis opgave var at varetage den oversigtlige, fysiske planlægning for København. Som følge af væksten i de til stadsingeniørens direktorat henlagte opgaver og på grund af planlægningens voksende betydning besluttede borgerrepræsentationen efter forslag fra magistraten, at der pr. 1. april 1968 skulle oprettes et nyt, selvstændigt direktorat, direktoratet for Københavns kommunes generalplanlægning, hvortil overførtes de til 3. byplanafdeling henlagte opgaver.

Om mere detaillerede oplysninger vedrørende stadsingeniørens direktorat henvises til kommunalkalenderen 1949, side 257-262.

Pr. 1. april 1968 blev der ved omnormering oprettet en stilling som vicestadsingeniør, der var stadsingeniørens stedfortræder, og en stilling som vicedirektør, hvortil direktoratets interne administration var henlagt.

Stadsingeniørens direktorat omfattede følgende 6 kontorer: I. fælleskontoret, II. byplankontoret, III. vejkontoret, IV. afløbskontoret og V. stadsgartnerens kontor - med arbejdsområder som nedenfor angivet:

I. Fælleskontoret. Fælleskontoret omfattede, under ledelse af vicedirektøren, bl. a. stadsingeniørens ekspedition. Fælleskontoret behandlede direktoratets personelle sager herunder lønarbejdersager samt sager, der havde relation til direktoratets forpligtelser i henhold til regnskabs- og revisionsvedtægten. Endvidere behandledes sager af fælles interesse for direktoratet -f. eks. tjenestetelefoner, forsikringssager m. v.

Under fælleskontoret hørte endvidere regnskabskontoret, der var regnskabsfører for direktoratets kontorer. Regnskabskontoret varetog direktoratets daglige bogholderi samt udfærdigede måneds- og årsregnskaber i. h. t. de i regnskabsvedtægten fastsatte bestemmelser, samt de heraf følgende regnskabsforklaringer. Regnskabet dannede grundlag for uge- og månedsrapporter til brug for budget- og bevillingskontrol samt til intern kontrol i dispositionsmæssig henseende ligesom en række statistiske opgaver, herunder omkostningsanalyser m. fl., løstes.

Regnskabet førtes over statistisk kontors EDB-anlæg, idet dog selve in- og output proceduren vedrørende bilagsmaterialet skete over dataskærme, placeret i regnskabskontoret.

Kontoret forestod tillige ekspedition af regninger fra entreprenører og leverandører, herunder konterings- og priskontrol m. v., samt kassemæssig afvikling, og påså, at behørig sikkerhed var stillet i forbindelse med kontraktmæssige arbejder m. fl. Ligeledes udfærdigede og ekspederedes regninger på statstilskud samt for vare- og tjenesteydelser for andre kommunale institutioner, offentlige institutioner og private med hertil hørende betalingskontrol og inkassation.

I øvrigt henhørte under kontoret informationsvirksomhed og konsulentbistand i regnskabsspørgsmål m, v., ligesom kontoret bistod ved udarbejdelse af budget og investeringsplan samt varetagelsen af særlige opgaver i spørgsmål i forbindelse med forretningsgange, arbejdsmetoder, rationaliseringsundersøgelser m. v.
Administrationen af den af borgerrepræsentationen den 30. juni 1960 vedtagne parkometerordning havde medført oprettelsen af et under direktoratets fælleskontor hørende parkometerkontor, placeret på oplagspladsen ved Ragnhildgade.

Under fælleskontorets tekniske afdeling, der blev ledet af en afdelingsingeniør, sorterede værksteder og oplagsplads i Ragnhildgade. Endvidere administrerede fælleskontoret direktoratets civilforsvarsopgaver med hensyn til rednings- og rydningstjenesten, kombinerede beskyttelsesrum og dækningsgrave. Administrationen foregik fra et civilforsvarskontor Vester Voldgade 83.

II. Byplankontoret. Byplankontorets leder var byplanchefen. Foruden byplanchefens kontor omfattede byplankontoret 3 afdelinger: l. og 2. byplanafdeling samt byggesagsafdelingen. Hver afdeling blev ledt af en afdelingsingeniør.

Under byplanchefens kontor henhørte byplankontorets hovedjournal og arkiv samt byplankontorets tegnestue og byplanudstillingen.

Byplankontoret var stadsingeniøren behjælpelig i en række udvalg, hvis kommissorier vedrørte planlægningsspørgsmål, og kontoret havde nært samarbejde med generalplandirektoratet og stadsarkitektens direktorat.

1. byplanafdeling.
Under afdelingen hørte - navnlig for så vidt angår yderdistrikterne og til dels brokvartererne - udarbejdelse af forslag til byplanvedtægter i henhold til byplanloven, retningsplaner med tilhørende byggebestemmelser i henhold til Københavns byggelov, og byplanmæssig behandling af byggesager, byggestøttesager m. v. Afdelingen udarbejdede indstillinger vedrørende byggelinier og udvidelseslinier for byens gader samt foretog byplanmæssig behandling af gadesager i øvrigt.

Endvidere medvirkede afdelingen ved placeringen af bebyggelse for kommunale og statslige institutioner - herunder bygninger til kulturelle og sociale formål; desuden samarbejdede afdelingen med havnevæsenet og statsbanerne om havne- og banespørgsmål.
Afdelingen forestod de til opnåelse af ovenstående forhold fornødne arealerhvervelser og ekspropriationer i henhold til Københavns byggelov.

2. byplanafdeling.
Under afdelingen hørte - Indre By, Christianshavn og brokvartererne - udarbejdelse af forslag til byplanvedtægter, retningsplaner og reguleringsplaner samt byplanmæssig behandling af byggesager og saneringsplaner. Afdelingen udarbejdede indstillinger om byggeområder (bolig og industri) i henhold til byggeloven og varetog sager vedr. gårdrydning (fælles gårdanlæg i boligkarreer). Under afdelingen hørte byplankontorets modelværksted. Endvidere medvirkede afdelingen til byplankontorets udstillingsvirksomhed i Stormgade 20.

Byplankontoret var stadsingeniøren behjælpelig med arbejdet i en række udvalg, hvis kommissorier vedrørte planlægningsspørgsmål, og kontoret havde nært samarbejde med generalplandirektoratet og stadsarkitektens direktorat.
Byggesagsafdelingen.

Afdelingen forestod den under stadsingeniørens direktorat i henhold til administrationsvedtægten henlagte behandling af byggesager og foretog i fornøden forbindelse med de øvrige afdelinger den byplanmæssige behandling af byggesager, behandlede alle sager vedrørende nybygninger, tilbygninger, større ombygninger og lignende udstykningssager, sager vedrørende bygningsmæssig råden over gadeareal, hegnssager, servitutsager (klager, attester m. v.), gadenavneregulativsager, ajourføring af gadefortegnelsen, byggestøttesager samt sager vedrørende bygningsvedligeholdelse.

III. Vejkontoret. Kontoret var opdelt i et projekteringskontor, et drifts- og anlægskontor samt et administrationsafsnit.
Projekteringskontoret var opdelt i en projekteringsafdeling, en trafikafdeling og en broafdeling.

Projekteringsafdelingen foretog skitse- og detailprojektering af vejanlæggenes udformning, idet dog de i vejanlæggene indgående signalanlæg og statiske konstruktioner detailprojekteres af henholdsvis trafikafdelingen og broafdelingen. Endvidere udarbejdede afdelingen de fornødne bevillingsindstillinger samt varetog projekteringsopgaverne vedrørende hovedlandeveje og motorveje i Københavns kommune.
Trafikafdelingen foretog projektering af trafikregulerende foranstaltninger - herunder parkering og vejafmærkning. Endvidere forestod afdelingen etablering og drift af signalanlæg. Under afdelingen henhørte i øvrigt sager vedrørende parkeringsrestriktioner, vejvisning, placering og afmærkning af fodgængerfelter, taxaholdepladser og stoppesteder samt statistik.
Broafdelingen forestod projektering af broer og tunnelanlæg samt kajmurs- og bolværksarbejder o.l. for så vidt disse henhørte under direktoratet. Endvidere forestod afdelingen udførelse af sådanne anlæg samt førte det fornødne tilsyn med bestående anlæg af denne art og vedligeholdelsen af disse.
Under projekteringskontoret henhørte endvidere vejkontorets tegnestue og tegningsarkiv.
Drifts- og anlægskontoret var opdelt i en drifts- og renholdningsafdeling, en anlægsafdeling samt en belægningssektion.
Drifts- og renholdningsafdelingen forestod vedligeholdelse af de offentlige gader samt den renholdelse og vintervedligeholdelse (sneafrensning og glatførebekæmpelse), som det i henhold til gældende bestemmelser påhvilede kommunen at foretage. Afdelingen førte tilsyn med private gaders anlæg og vedligeholdelse og forestod de arbejder i private gader, som stadsingeniørens direktorat skulle udføre enten i henhold til aftale med grundejerne, eller hvor gadernes tilstand havde givet anledning til pålæg om istandsættelse, der ikke indenfor en given tidsfrist var imødekommet af de pågældende grundejere. Afdelingen ekspederede sager vedrørende tilladelse til overkørsler, opgravnings- og plankeværkstilladelser samt fliselægning og indretning af midlertidige parkeringspladser i private gader.
Anlægsafdelingen forestod vejkontorets nyanlæg og større gadeomlægninger med undtagelse af signalanlæg og statiske konstruktioner, jfr. ovenfor om trafikafdeling og broafdeling.
Belægningssektionen forestod driften af direktoratets laboratorium for undersøgelse af vejmaterialer m. v. samt udførelse af færdselsstribeafmærkning og asfaltbelægningsarbejder.

Administrationsafdelingen var opdelt i:
Teknisk sektion, der varetog l) approbation af private gadeprojekter, byggesager i den udstrækning disse berørte vejforhold samt fordeling af vejbidrag; 2) gadebelysning, sager vedrørende almindelig raden over gadeareal, jfr. byggelovens § 27 (med undtagelse af stadesager, der henhørte under magistratens 4. afdeling, 2. ekspeditionskontor) samt approbation af ledningers placering i gadeareal. Endvidere erstatningssager vedrørende beskadigelse på de under vejkontoret henhørende anlæg.
Økonomisektion, der varetog udarbejdelse af vejkontorets budget og investeringsplan, en løbende oversigtsmæssig kontrol af overensstemmelse mellem planlagte og afholdte udgifter, udarbejdelse af regnskabsforklaringer samt forhandlinger med grundejerne om afslutning af overenskomst om istandsættelse (anlæg) og vedligeholdelse af gader. Sekretariat, der forestod vejkontorets journal og arkiv, udstedelse af opgravningstilladelser og plankeværkstilladelser samt behandlede erstatningssager vedr. skader påført trafikanter ved fejl ved vejkontorets anlæg m. v.

IV. Afløbskontoret. Kontorets leder var en overingeniør. Det omfattede 5 afdelinger med fælles ekspedition. De 5 afdelinger, der hver blev ledet af en afdelingsingeniør, benævntes projekteringsafdelingen, driftsafdelingen, anlægsafdelingen, maskinafdelingen samt sanitetsafdelingen.
Projekteringsafdelingen varetog planlægning og projektering af kloakanlæggene (med undtagelse af detailprojektering af renseanlæg, pumpestationer og bygværker samt særlige ledninger), udarbejdelsen af kloakforslag til forelæggelse for vandafledningskommissionen, herunder forslag til fordeling af udgifterne på grundejerne, og sagernes behandling for vandafledningskommissionen.
Afdelingen varetog endvidere beregning og opkrævning af kloakbidrag i henhold til vandafledningskommissionens kendelser, besvarelsen af forespørgsler om kloakforhold og kloakbidragsforpligtelser, herunder bl. a. statslånssager, byggestøttesager og sager om kommunens grundsalg, og sørgede for ajourføring af kommunens fortegnelse over offentlige kloakker.

Hertil kom behandling af sager om approbation af private kloakanlæg, sager om tilhold (i henhold til gadeloven) vedrørende oprensning eller istandsættelse af private kloakker samt behandling af de almindelige sager, ledningssager og byggesager m. v., som forelagdes afløbskontoret til udtalelse.
Afdelingen varetog desuden Københavns kommunes interesser i forbindelse med kloakering i omegnskommunerne samt deltog efter aftale med direktoratet for stadens faste ejendomme i landvæsenskommissionsmøder, der havde betydning for kloakering af Københavns kommunes ejendomme i disse kommuner.

Driftsafdelingen varetog driften af renseanlæg for kloakvand samt vedligeholdelsen og renholdelsen af udløbsledningerne og kloakledningsnettet, og i forbindelse hermed udførtes forsøg til indvinding af erfaringer til brug ved afløbskontorets projekteringsarbejde. Endvidere blev der foretaget detailprojektering af og tilsyn med udførelsen af nye udløbsledninger og renseanlæg, medens kloakpumpestationer og andre større og mindre kloakbygværker projekteredes dels i driftsafdelingen og dels i anlægsafdelingen.
Anlægsafdelingen varetog arbejderne ved kloakanlæggenes udførelse og udførte detailprojekteringer af pumpestationer og kloakbygværker. Endvidere henhørte herunder afløbskontorets borearkiv, idet der blev foretaget undersøgelsesboringer for hele stadsingeniørens direktorat, og i tilslutning til de praktiske arbejder udførtes lejlighedsvis tekniske undersøgelser vedrørende betonstøbning m. m. Endelig førtes der tilsyn med private kloakanlægs udførelse.
Maskinafdelingen varetog drift og projektering af kloakpumpestationer, førte tilsyn med de maskinelle og elektriske installationer i renseanlæg og deltog i detailprojekteringen af disse på de nævnte områder. Endvidere blev direktoratets øvrige kontorer bistået ved projektering af maskinelle og elektriske anlæg samt indkøb af maskiner, visse specialkøretøjer m. m.
Sanitetsafdelingen forestod den under stadsingeniørens direktorat i henhold til administrationsvedtægten henlagte behandling af byggesager for så vidt angik de afløbsmæssige forhold, og udstedte herved på magistratens vegne approbation af afløbsanlæg i tilknytning til de af magistraten givne byggetilladelser, samt førte tilsyn med disse anlægs udførelse.
Desuden blev forespørgsler fra andre institutioner vedrørende anbringelse af ledninger i gadearealer besvaret, ligesom der blev foretaget behandling af de afløbsmæssige forhold i sager som af sundhedskommissionen og boligkommissionen fremsendtes til magistratens 4. afd.
Under afdelingen sorterede i øvrigt sager vedrørende autorisation af kloakmestre samt af gas-, vand- og sanitetsmestre (f. s. v. angår sanitetsarbejde), og de dermed forbundne forhandlinger med andre kommuner, med hvilke København havde overenskomst angående sådanne mestre.

V. Stadsgartnerens kontor. Kontoret varetog administration, vedligeholdelse og bevogtning af de kommunale offentlige parker, haveanlæg og plantninger, herunder de offentlige legepladser med den dertil knyttede legepladsledervirksomhed samt børne-friluftsbadet i Fælledparken, træer og græsarealer på og ved offentlige gader, veje og pladser samt administration af mødetilladelser i parker og på pladser og veje. Kontoret forestod endvidere al projektering og udførelse af nyanlæg inden for det nævnte område og varetog driften af kommunens blomstergartneri og planteskole samt driften af de offentlige skøjte- og kælkebaner. Endvidere ydede stadsgartnerens kontor assistance til kommunale institutioner, der ønskede gartnerisk vejledning, førte overtilsyn med en væsentlig del af de under andre kommunale institutioner hørende haveanlæg, samt
udførte anlægs- og vedligeholdelsesarbejder for en del kommunale ejendomme og virksomheder og vedligeholdelsen af Mindelunden i Ryvangen for statens regning. Kontoret førte desuden tilsyn med værdifulde beplantninger og træer på private arealer, medvirkede ved behandling af visse bygge- og hegnssager og ved visse byplansager og sager om vejprojekteringer samt ved projektering og udførelse af gårdsaneringer i private ejendomme.

Litteratur: »Stadsingeniørens Direktorat« ved Harald C. Borregaard, udgivet i 1931 af stadsingeniørens direktorat med henvisninger til kildematerialet.