Det selvejende plejehjem Dronning Caroline Amalies Plejehjem under Trinitatis sogns menighedspleje, Gothersgade 141, 1123 K. Tidligere Kvindelig Plejeforening.
Dronning Caroline Amalie (født den 28. juni 1796 – død den 9. marts 1881) var datter af hertug Frederik Christian af Augustenborg (1765-1814) og Louise Augusta (1771-1843), der var datter af Christian den 7´s dronning Caroline Mathilde (1751-1775) og daværende kabinetsminister Johan Frederik Struensee (1731-1772). Dronning Caroline Amalie var søster til de to augustenborgske hertuger Christian August (1798-1869) og prins Frederik af Nør (1800-1865) som blev den indirekte årsag til 3 årskrigen 1848-50.
Dronning Caroline Amalie blev i 1815 gift med daværende kronprins Christian Frederik, den senere Christian den 8. (1786-1839-1848) som efter kun tre års ægteskab var blevet skilt fra sin første gemalinde Charlotte Frederikke (1784-1840). Til trods for sit noget belastede forhold til Danmark forblev Caroline Amalie loyal mod Danmark, og hun var indtil Christian den 8.´s, tidlige død i 1848 en trofast gemalinde. Hun var klog, meget socialt engageret og religiøs. Hun ydede blandt andet NFS Grundtvig stor hjælp.
I 1829 oprettede Caroline Amalie et asyl for fattige børn, hvis foaf ´Dronningens Asylskole”, som åbnede i 1841. Der blev også knyttet et ”Pigehjem” til. I rældre var på arbejde. Senere blev dette fulgt op 1866 blev disse forskellige institutioner samlet i Rigensgade. Caroline Amalie fulgte det sociale arbejde tæt hele livet, og betænkte det i sit testamente, så det blev muligt at fortsætte.
I 1843 blev dronning Caroline Amalie medstifter af ”Den Kvindelige Pleieforening” der i starten mest tog sig af barselskvinder som fik styrkende mad og vejledning. Under den store koleraepidemi i 1853 i København blev de frivillige medlemmer af den kvindelige plejeforening i byen og passede de mange syge og døende i stedet for at flygte ud på landet som mange andre, der havde råd, gjorde. Arbejdet i den kvindelige plejeforening fortsatte igennem årene.
I 1880 blev ejendommen Gothersgade 141 bygget og var base for socialt arbejde med 10-12 frivillige kvinder hovedsageligt med besøg og hjælp til trængende samt daglige bespisninger. Efter 1. verdenskrig dog kun hver anden dag. Efterhånden som de sociale forhold ændrede sig, ændredes også plejeforeningens arbejde. Bespisningen faldt bort, men de frivillige foreningsmedlemmer fortsatte med at besøge enlige og syge.
Plejeforeningens sidste forstanderinde, Marie Bornemann mente, at der var mere brug for et plejehjem, hvor mennesker, som ikke længere kunne klare sig selv, kunne have deres sidste år i egen stue og samtidig få den nødvendige pleje. For at kunne fungere som plejehjem skulle huset ombygges, og ombygningen fandt sted ved hjælp af Trinitatis sogns menighedspleje.
I den forbindelse blev der dannet en ny institution, kaldet ”Dronning Caroline Amalies Plejehjem under Trinitatis Sogns Menighedspleje”. Den oprindelige plejeforening ”Den Kvindelige Pleieforening” ophørte den 6. oktober 1963. Plejehjemmet var en selvejende institution, og havde 25 beboerværelser. Københavns kommune ydede tilskud til driften, når det var nødvendigt og havde tilsyn med institutionen.
Igennem de 120 år plejeforeningen eksisterede, var danske dronninger protektricer for foreningen. Den sidste dronning der var protektrice var dronning Alexandrine (1879-1952). Efter hende overtog arveprinsesse Caroline-Mathilde (1912-1995) hvervet. Siden Caroline-Mathildes død har der ikke været nogen protektrice for det sociale arbejde der fortsat udføres fra huset, men det er fondens håb, at en kongelig person på ny vil påtage sig hvervet som protektrice/protektor.
I 1998 blev huset sat til salg af de daværende ejere De samvirkende Menighedsplejere. På dette tidspunkt husede Dronning Caroline Amalies ejendom 25 sindslidende i alderen 25-30 år. Dermed var såvel beboernes som husets fremtid tvivlsom.
Det lykkedes dog på initiativ af socialoverlæge, speciallæge i psykiatri og socialmedicin Anse Leroy og advokat Poul Roepstorff at stifte Den sociale Fond ´Dronning Caroline Amalies Hus´ som i 1999 købte ejendommen.