Kommunehospitalet

Kommunehospitalet blev oprettet i 1863 og var Københavns første egentlige kommunale hospital. Det blev tegnet af kongelig bygningsinspektør Christian Hansen (1803-1883) og var et af de første permanente byggerier uden for Københavns volde. Hospitalet var fra sin oprettelse udstyret som et af tidens mest moderne hospitaler.

Koleraepidemien i 1853 havde demonstreret alvorlige mangler ved det københavnske sundhedsvæsen. Få år senere, i maj 1855, besluttede Københavns Borgerrepræsentation at opføre et kommunehospital. Den 19. september 1863 blev Kommunehospitalet taget i brug.
Med Kommunehospitalet fik Københavns Kommune et egentligt selvstændigt hospitalsvæsen. Indtil 1910 administrerede Kommunehospitalet hospitalernes fælles anliggender (se Hospitalsdirektoratet).

Oprettelsen af Kommunehospitalet betød, at størstedelen af sygeafdelingen på Almindelig Hospital blev nedlagt. Al-mindelig Hospital havde indtil da fungeret bl.a. som kommunalt sygehus for byens fattige syge.

Kommunehospitalet omfattede fire afdelinger, nemlig 1. afdeling (kirurgisk), 2. og 3. afdeling (medicinske) og 4. afdeling (hud- og kønssygdomme). Hospitalet modtog patienter med alle sygdomme, også epidemiske og sindssygdomme. I de følgende år blev hospitalet udvidet med flere afdelinger, og der blev desuden bygget nye hospitaler i København. Der har således været flere ændringer i hospitalets historie, herunder oprettelse og nedlæggelse af flere afdelinger, der bl.a. afspejler de skiftende behov, der har været for behandling.

I 1870 oprettedes således en blandet kirurgisk og medicinsk afdeling på Kommunehospitalet. Ordningen fungerede ikke tilfredsstillende, hvilket betød at man i 1875 ophævede den blandede afdeling. I stedet oprettede man to nye afdelinger, nemlig 5. afdeling som ren kirurgisk afdeling og en 6. afdeling for sinds- og nervesygdomme.

I 1930erne skete der mange ændringer på hospitalet. Den 1. december 1931 oprettede man en midlertidig medicinsk afdeling med 65 sengepladser. Afdelingen blev senere gjort permanent og derefter omdannet til en langtidsmedicinsk afdeling i 1970.

Den 1. november 1933 skete en opsplitning af 6. afdeling for sinds- og nervesygdomme til en selvstændig psykiatrisk og en selvstændig neurologisk afdeling.
Den 14. september 1939 vedtog Københavns Borgerrepræsentation at nedlægge Kommunehospitalets 4. afdeling, fordi antallet af patienter med veneriske sygdomme, dvs. kønssygdomme, var faldende. En ny gynækologisk afdeling blev i stedet oprettet. På samme tid udvidede man Øjenafdelingen og Øre-, næse- og halsafdelingen.

I 1950erne gennemgik Kommunehospitalet en række udvidelser og ændringer. Opførelsen af en ny fysiurgisk klinik, blev påbegyndt i december 1950, hvorefter den blev taget i brug den 1/12 1954. Den 28/1 1954 vedtog borgerrepræsentationen ligeledes oprettelsen af et centrallaboratorium på hospitalet.

Den 1. september 1955 åbnede hospitalet en diætrestaurant. Den lå i hospitalets fløj F i tilknytning til hospitalets nyindrettede diætkøkken og ernæringsfysiologiske laboratorium. Den 1. juli 1956 blev den neurologiske poliklinik (ambulatorium) nedlagt og erstattet af et neurologisk efterbehandlingsambulatorium. Endelig tog hospitalet den 1. august 1956 en ekstremitetskirurgisk afdeling i brug, idet den kirurgiske poliklinik samtidig blev nedlagt.

Den 1. januar 1964 blev psykiatrisk poliklinik nedlagt og den 1. april 1965 den gynækologiske afdeling.

Hospitalet blev i 1987 omdannet til et ældrehospital. I 1995 blev det sammen med Københavns Kommunes fire andre sygehus, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital og Sankt Hans Hospital lagt ind under Hovedstadens Sygehusfælles-skab (HS). Pr. 1. maj 1999 blev Kommunehospitalet nedlagt som led i en rationalisering.

Se også Borgerrepræsentationens forhandlinger:
1855-56, s. 47.
1869-70, s. 65f.
1875-76, s. 75f.
1931-32, s. 592f og 668f.
1939-40, s. 724f, 818.
1943-44, s. 567f og 1029f.
1953-54 s. 671, 734, 2143.
1955-56 s. 2356, 2358 og 2493-94.
1963-64, s. 1721-33.