Brødkrumme
Brødkrumme
Skaber
Sundby hospital
Om denne skaber
Officielt navn
1902-1994 | Sundby hospital |
---|
Forkortelse
1902-1994 | SH |
---|
Detaljer
Navn | Sundby hospital |
---|---|
Periode | 1902-1994 |
Type | Kommunal institution |
Links |
Beskrivelse
Sundby hospital blev bygget i 1894 som Tårnby forsørgelsesanstalt (svarende til en fattiggård). I 1902 blev Sundbyerne en del af Københavns Kommune, og anstalten blev omdannet til Sundby hospital.
De store indlemmelser af Valby, Brønshøj og Sundbyerne i Københavns Kommune, der fandt sted i 1901 til 1902, betød, at det blev nødvendigt at bygge nye hospitaler. Sundby hospital var det første nye hospital, som Københavns Kommune åbnede.
Sundby hospital behandlede især patienter med almindelige medicinske og lettere kirurgiske sygdomme. Hospitalet skulle desuden yde poliklinisk hjælp. En poliklinik var et åbent ambulatorium, hvor fattige og ubemidlede patienter gratis og uden henvisning kunne få lægehjælp. I den gamle forsørgelsesanstalt eksisterede der også en børneoptagelsesafdeling (en art børnehjem). Afdelingen blev endnu i nogle år frem fortsat som en del af hospitalet.
I 1907 overgik hospitalet til at være et kirurgisk hospital. I de følgende år, 1913 og 1918, gennemgik hospitalet en række udvidelser, ligesom børneoptagelsesafdelingen flyttede ud af hospitalet. Efter en udvidelse i 1929-1930 omfattede hospitalet en kirurgisk afdeling og en poliklinik, en medicinsk afdeling, en børneafdeling, en øreafdeling, en røntgenklinik samt en bade- og massageklinik.
I løbet af 1960erne blev hospitalet igen udbygget og udvidet, blandt andet med en ny bygning til Røntgenklinikken i 1963 og en ny bygning til Centrallaboratoriet i 1965. I 1966 åbnede man en anæstesiologisk afdeling, dvs. en narkoseafdeling, på hospitalet. Den 1. september 1970 blev den kirurgiske poliklinik nedlagt.
Efter mange år som kommunalt hospital under Københavns Kommune overgik Sundby hospital pr. 1. januar 1995 til Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). To år senere, i 1997, blev hospitalet lagt sammen med Skt. Elisabeth Hospital, der blev drevet af Københavns Amt. Det nye hospital fik navnet Amager Hospital. I 2007 overgik Amager Hospital fra H:S og Københavns Amt til Region Hovedstaden.
Se også Borgerrepræsentationens forhandlinger:
1901-02, s.303f. og s. 1017f.
1907-08, s. 1392f.
1926-27, s.2007
1927-28, s. 268f.
1929-30, s. 280f.
1959-60, s. 1331-41 og s. 1910-11
1962-63, s. 2217-27.
1963-64, s. 441-54 og s. 823-24.
1966-67, s. 2650.
Referencer
Starbas ID | 763 |
---|---|
ASTA7 ID | 80be4114-6332-4343-b9ff-a3144cba2300 |