Engskolen blev oprettet i 1983. Den overtog elever fra Maria Kirkeplads Skole, nedlagt 1982.
Engskolen har adresse på den nedlagte Enghavevejens Skole (nedlagt 1979). Engskolen er en specialskole for børn, der falder ind under folkeskolelovens § 20.1. Dvs. elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolens elever kommer fortrinsvis fra Vesterbro, Sydvest og Valby. Skolen udsteder ikke traditionelle eksamensbeviser, kun bevis for gennemført undervisning. Stadsarkivet har ingen af disse beviser. Skolen oplyser (februar 2020), at de heller ikke har beviserne, og ikke ved hvor de befinder sig.