Overborgmesterens afdeling

Ved forfatningsloven af 1938 fik overborgmesteren hovedledelsen af kommunens finansielle sager. Dels skulle han udtale sig om enhver bevillingssag, før magistraten tog en beslutning, dels skulle hans bemærkninger ledsage ethvert bevillingsforslag, som magistraten fremsatte for borgerrepræsentationen. Overborgmesterens bemærkninger skulle også ledsage de bevillingssager, som borgerrepræsentationen behandlede, hvor det ikke var magistraten, der havde fremsat forslaget.

Bestemmelserne i stadens vedtægt af 31. marts 1938 med ændringer fra 1959 afgrænsede overborgmesterens forretningsområde til bestyrelse af kommunens:
- almindelige økonomiske anliggender
- almindelig budget og regnskab og den årlige beretning
- formue og gæld
- kasse- og regnskabsvæsen
- skatte og afgiftsvæsen
- faste ejendomme (undtagen beboelsesejendomme og ejendomme, der hørte under andre magistratsafdelinger)
- støtte til boligbyggeriet
-lønnings- og pensionsvæsen

Overborgmesteren stod også for det almindelige tilsyn med kommunens forvaltning, forandringer i og tillæg til vedtægten, forslag om kommunalbestyrelsen i almindelighed og i øvrigt alle kommunens almindelig anliggender, som ikke lå under de andre magistratsafdelinger.

Forretningerne blev varetaget af økonomidirektøren, og af overborgmesterens sekretariat, direktoratet for stadens regnskabsvæsen, direktoratet for Københavns skattevæsen, direktoratet for Københavns kommunes lønnings- og pensionsvæsen, direktoratet for stadens faste ejendomme og Københavns kommunes organisationskontor.

I 1997 blev det hidtidige magistratsstyre afløst af mellemformsstyre med delt administrativ ledelse.

Regelgrundlag for Overborgmesterens afdeling:
Forfatningsloven af 1938
Stadens vedtægt af 31. marts 1938
Vedtægt af 10. feb. 1959