Brødkrumme
Brødkrumme
Skaber
Sundhedsdirektoratet
Om denne skaber
Officielt navn
1972-1990 | Københavns kommunes Sundhedsdirektorat |
---|
Kaldenavn
1972-1990 | Sundhedsdirektoratet |
---|
Detaljer
Navn | Sundhedsdirektoratet |
---|---|
Periode | 1972-1990 |
Type | Kommunal institution |
Beskrivelse
I 1972 blev Kommunens sundhedsmæssige opgaver, som ikke hørte under hospitalsvæsenet eller socialdirektoratet, samlet under sundhedsdirektoratet. De tre administrationsområder havde et nært samarbejde. Under direktoratet hørte en række sygesikrings- og sundhedsmæssige opgaver, blandt andet lægehjælp, fysiurgiske klinikker, profylaktiske undersøgelser, dagpengehjælp under sygdom, hjemmesygepleje og barselspleje, husmoderafløsning og hjemmehjælp. Det havde også registreringsopgaver og publikumsekspedition.
Sundhedsdirektoratets direktør var overordnet myndighed for både den centrale og lokale administration samt de fysiurgiske klinikker. Direktoratet fungerede som sekretariat og havde forskellige centrale opgaver. Administrationskontoret tog sig af budget- og bevillingssager, planlægning, koordinering og dagpengesager. Der var afdelinger for sygesikring, hjemmepleje, økonomi og regnskab, refusionssager og en afdeling for EDB.
Byen var inddelt i 15 områder med hver sit sygesikringskontor. Sygesikringskontorerne afgjorde som regel selv sagerne, men i principielle tvivlstilfælde blev centraladministrationen involveret. Sygesikringskontorerne ekspederede alt vedrørende lov om sygesikring, lov om dagpenge, flere paragraffer under revalideringsloven, søgning om pension, hjemmesygepleje og hjemmehjælp m.m.
I 1990 blev Sundhedsdirektoratet lagt sammen med Hospitalsdirektoratet og Plejehjemsadministrationen.
Referencer
Starbas ID | 1053 |
---|---|
ASTA7 ID | a3acaa70-8630-4c25-8fbc-3d674647d819 |