Assistens kirkegård

Assistens Kirkegård ligger midt på Nørrebro og er bydelens største grønne område. Store dele af kirkegården fungerer som museumsområde og mindepark, og cirka 1/3 af kirkegårdens areal skal i 2020 omdannes til decideret park. Lokalkirkegården, der er placeret midt på kirkegården, skal dog bestå frem til år 2150. Her findes et stort udvalg af både kiste- og urnegravsteder - og også en bemærkelsesværdig stor variation i gravstedsejernes mindedyrkelse, der ofte har et meget personligt præg.

Assistens Kirkegård var i godt 100 år byens hovedbegravelsesplads og er især forbundet med guldalderens København. Mange af Danmarkshistoriens store skikkelser er blevet begravet her - med Søren Kierkegaard og H.C. Andersen som de fremmeste. Assistens Kirkegård var oprindeligt kun på størrelse med dét, der i dag udgør afdeling A. Gentagne udvidelser gennem tiderne har bevirket, at kirkegårdens nuværende areal er på cirka 20 hektar.

På Assistens Kirkegård er der ikke noget kapel, som bliver brugt til højtideligheder. Kapellet ved kirkegårdens hovedindgang huser i stedet det videnspædagogiske aktivitetscenter Kulturcentret Assistens.

I 1760 blev Assistens Kirkegård indviet. Kirkegården var oprettet på Københavns Magistrats initiativ og regning mod, at kirkerne overtog den fremtidige vedligeholdelse, og de indenbys Assistens-kirkegårde blev overladt byen. Der blev udstedt skøder til de enkelte kirker, så hver kirke havde sin del på kirkegårdene. Kirkerne skulle selv stå for driften af deres del, men fik selv indtægterne for gravsteder m.v.

To gravere blev ansat ved kirkegården. Den ene blev udnævnt af magistraten, den anden af Københavns Universitet. Det skyldtes formentlig kirkernes patronatsforhold. Patronatsforholdet gik bl.a. ud på, at kirkernes økonomiske administration blev overdraget til særlige kirkeværger. 1. værge havde ansvaret for begravelsesregnskabet og 2. værge ansvaret for stolereregnskabet. Helliggejst Kirke og Nikolaj Kirke havde hver to værger og Vor Frelser Kirke én værge.

I 1804 blev graverne på grund af gravrøverier afskediget, hvorefter nye gravere blev udnævnt af kongen. I 1805 blev Assistens Kirkegård udvidet. Ved reskript af 12. okt. 1805 blev der indført en slags sameje. Det betød, at de fælles udgifter til mur og graverbolig, kirkegårdsjordens drift m.m. blev finansieret af kirkerne i fællesskab, hvorefter udgifterne blev fordelt blandt kirkerne alt efter størrelsen af deres del.

I samme år anmodede Kancelliet borgmester Jens Bang og slotsforvalter M.I. Voigt om at bestyre Assistens kirkegård. Denne ´kommission´ fortsatte efter Bangs død i 1807. I kancelliskrivelse af 21. sep. 1811 blev Voigt anmodet om fortsat at bestyre Assistens kirkegård. Det gjorde han til sin død 1815, hvorefter Helliggejst kirkes 1. værge, Liebenberg, overtog bestyrelsen. Fra 1804 havde Liebenberg efter magistratens anmodning ført Assistens kirkegårds regnskab.

I 1805 fastsatte kongen et reglement for kirkegårdene udenfor Nørreport. I samme reglement var der en instruktion for graverne. Instruktionen bestemte, at de to gravere hver uge skiftedes til at have tilsyn med kirkegårdene. Den graver, der havde ugevagt, skulle ajourføre journalen, hvori alle lig blev indført. Journalen skulle indrettes efter et skema, der var vedhæftet instruktionen. Skemaet findes i Trinitatis kirkes arkiv, Indkomne sager, bestillingsnummer 6.

Ifølge reglementet skulle der for hver kirkes kirkegårdsafdeling på Assistens Kirkegård indrettes en protokol. Her blev hver grav givet det nummer, der stod på stenen. Ved hvert nummer blev der skrevet, hvem der var begravet på stedet, begravelsestidspunktet, og om nogen havde ret til yderligere begravelser på stedet.

I 1851 blev indenbys begravelse forbudt ved kongelig resolution. Fra 1861 blev der oprettet et kommunalt begravelseskontor under Magistratens 1. afdeling, hvor der kunne bestilles og betales for ligkørsel, gravsteder, gravning af grave etc.

Fra 1880 overgik bestyrelsen af alle anliggender vedrørende kirkegårds- og begravelsesvæsenet i København til en kommission. Kommissionen bestod af Magistratens 1. afdelings borgmester, stadens to provster og to lønnede medlemmer, valgt af kommunalbestyrelsen. Se kongelig resolution af 22. december 1879. Ved kongelig resolution af 9. marts 1925 blev kommissionen ophævet, og dens forretninger overdraget Magistratens 1. afdeling.

I 1888 blev der ansat en fuldmægtig ved Assistens kirkegård. Han skulle føre kirkegårdens bøger, anvise gravsteder til salg og overvåge ordenens opretholdelse. Dermed blev gravernes arbejde indskrænket til det egentlige kirkegårdsarbejde. I 1899 blev gravertitlen ændret til inspektør.

Regelgrundlag for Assistens Kirkegård:

- Reskript af 12. oktober 1805
- Kancelliskrivelse af 21. september 1811
- Kongelig instruktion 1805
- Kongelig resolution 1851
- Kongelig resolution af 22. december 1879
- Kongelig resolution af 9. marts 1925