Brødkrumme
Brødkrumme
Skaber
Det Harboeske Enkefruekloster
Om denne skaber
Officielt navn
1735- | Det Harboeske Enkefruekloster |
---|
Detaljer
Navn | Det Harboeske Enkefruekloster |
---|---|
Periode | 1735- |
Type | Kommunal institution |
Beskrivelse
Den oprindelige bygning blev opført i 1663-1669 af landdrost Simon de Pethum. I 1708 overtog Geheimerådinde Christine Harboe ejendommen, og i 1735 skænkede hun gården i Stormgade til bolig for 13 fattige og gudfrygtige Enker. Pladserne i klosteret blev besat af kongen efter indstilling fra magistraten.
Bestyrelsen bestod af to direktører, stiftamtmanden og biskoppen over Sjællands stift, der også skulle udnævne konventualinder. I 1741 blev der ved stiftelsen ansat en inspektør, der skulle føre regnskabet, og det blev samtidig fastsat, at det skulle revideres af renteskriveren ved Rentekammerets sjællandske kontor, hvorefter direktionen skulle godkende regnskabet.
I 1788 blev administrationen overdraget til Københavns magistrat, som samtidig fik ret til at antage en klosterskriver til at føre regnskabet samt foretage de forefaldende forretninger. Ifølge vedtægt fra 1857 kom klostret under magistratens 1. afdeling.
Huset blev i flere omgange ombygget og udvidet. I gården bag Det Harboeske Enkefruekloster blev der i 1930'erne opført yderligere en stiftelse, Martin og Johanne Siersteds Stiftelse. I den forbindelse blev der etableret fælles badefaciliteter for begge stiftelser i kælderen under det nye baghus.
Ejendommen blev i 2006 overtaget af REALEA A/S, som restaurerede ejendommen og nyistandsatte lejlighederne. Stiftelsen Det Harboeske Enkefruekloster udlejes fortsat, og kriterierne for at komme i betragtning som beboer er, at man er enlig kvinde og bosiddende i København.
Se også artiklen om Det Harboeske enkefruekloster:
Historiske meddelelser om Kbh. 3.rk. bd II s.96-139: Erik Rode: Det Harboeske enkefruekloster 1735-1935. Med fortegnelse over priorinder og konventualinder
Referencer
Starbas ID | 2627 |
---|---|
ASTA7 ID | e0e9c303-53cd-47c6-a7b4-ba134ef52281 |