Plejehjemmet Rydholt blev overtaget af Københavns kommune i 1931. Hjemmet modtog kvinder med langsomt forløbende former for lungetuberkulose. I maj 1955 blev hjemmet taget i brug som rekonvalescenthjem for kvinder. En sygeplejerske havde den daglige ledelse som bestyrerinde og en lokal praktiserende læge havde lægetilsynet og så til rekonvalescenterne en gang om ugen.
Hjemmet blev nedlagt i 1975.
Se Borgerrepræsentationens forhandlinger: 1930-31, s. 1566f.