Initiativet til Asylselskabet for Frederiksberg, Vesterbro & Omegn blev taget i 1848, men arbejdet blev herefter stillet i bero. Først i 1858 blev selve selskabet oprettet ved en konstituerende generalforsamling 10. august d.å. I 1868 flyttede selskabets to asyler fra lejede lokaler til to af selskabet ejede og til formålet opførte bygninger, beliggende i Smallegade nr. 28 og Istedgade nr. 3. Siden 1893 har asylet på Frederiksberg (i dag en integreret børnehave og vuggestue) været beliggende på Adilsvej 3.
I 1900 blev asylselskabet delt i to selvstændige selskaber, ét for Vesterbro og ét for Frederiksberg. Asylselskabet for Frederiksberg eller Frederiksberg Asylselskab blev stiftet på selskabets konstituerende generalforsamling 22. maj 1900.
Asylselskabet blev ledet af en bestyrelse med i alt 7 medlemmer og en forstanderinde, bistået af en dameforening og under tilsyn af to asylforstandere. I selskabets første driftsår gik der 97 børn i asylet, fordelt på 45 drenge og 52 piger.
Asylselskabets første forstanderinde 1893-1914 hed Margrethe Hansen; 1914-1943 Henriette Vendelin, 1943-1974 Ruth Kreutzfeldt og i 1974 Lissi Rasmussen.
Frederiksberg kommunale Skoletandklinik blev oprettet i 1910 i en del af asylets lokaler. Tandklinikken anvendes i dag som småbørnstandklinik.
