Annalise Dühring Wiberg. Født 3.5.1935. Datter af Carl Max Johannes Dühring (A 15073) og Anna Margrethe Mathisson.
Gift med cand.pharm. Harry Wiberg (1.2.1969). Aktiv musikudøvende fra 1941 og bl.a. elev af Alexander Stoffregen (1884-1966), Kongens Tværvej 8.
Studentereksamen, 1953, laborant og senere korrespondenteksamen i italiensk, fransk og engelsk, Bopæl på Frederiksberg: Mariendalsvej 86, Roskildevej 78, Borgmester Fischersvej 3, Fuglebakkevej 17, Moltkesvej 36, Drosselvej 32.
Arkivet omfatter en erindringssamling for perioden 1935-1953, der bl.a. belyser: barndommen i Roskildegaarden, Roskildevej 78 med beskrivelser af legekammerater og naboer samt skoletiden på Søndermarkskolen og dens lærere.
Der gives en beskrivelse af oplevelsen af aftenen den 4. maj 1945. Gymnasietiden på Rysensteen Gymnasium skildres, og erindringerne slutter med påbegyndt musikstudium i 1953.
Haveforeningen Firkløveret var beliggende ved Roskildevej/Søndermark Kirkegård.
------------
16/2009