HISTORIE OG RESSORT:
I 1858, da Frederiksberg Kommune blev oprettet som selvstændig kommune, bestod politiet på Frederiksberg af 4 amtsbetjente under Københavns Amt, der fungerede i hele Københavns Amts Søndre Birk. Desuden fandtes der et vægterkorps, bestående af 3 vægtere.
Med sundhedsvedtægten for Frederiksberg af 15. august 1860 ansattes to opsigtsbetjente, hvis hovedopgave bestod i at føre tilsyn med, at reglerne for latrinvæsen, renholdelse af gårdspladser, veje og spildevandsløb blev overholdt. Opsigtsbetjentene (sundhedspolitiet) var under tilsyn af en kommunal sundhedskommission med poltimesteren som formand.
I 1865 besluttede kommunen at oprette et særligt frederiksbergsk kommunalt politi i Frederiksberg bydistrikt, da Københavns Amtsråd viste sig uvillig til at bekoste en udvidelse af polititilsynet på Frederiksberg.
Pr. 1. oktober 1865 med Justitsministeriets samtykke ansatte kommunen fire opsigtsbetjente. Stillingerne afløste de eksisterende to stillinger og en stilling som opsynsmand til Frederiksberg Allé. Betjentene skulle føre tilsyn med vægterne, udføre sundhedspolitiopgaver og andre ordenspolitiopgaver. De fire amtsbetjente fortsatte som hidtil med kriminalpolitiopgaver samt ordenspolitiopgaver ud over Frederiksberg bydistrikt.
I 1876 flyttede politiet ind i ejendommen på hjørnet af Runddelen og Pile Allé. I 1881 nedlagdes vægterkorpset til fordel for fast ansatte politibetjente. I 1885 blev vedtægten for kommunens politi afløst af en ny, gældende for hele kommunen, både by- og landdistrikt.
Politistationen på hjørnet af Runddelen og Pile Allé fik i 1900 aflastning af to bistationer på Herluf Trolles Vej 3 (nuværende Svend Trøsts Vej) og Adilsvej 4, i 1907 åbnede man en tredje bistation på Nordre Fasanvej 3. På dette tidspunkt var antallet af betjente 107, heraf 11 overbetjente og 12 inspektionsbetjente. I 1913 oprettede politiet sin egen politiskole.
Bistationerne fortsætte med at være i brug indtil 1918, da anskaffelsen af de første biler til politiet gjorde politikorpset så mobilt, at bistationerne blev overflødiggjort. Samme år, 1918, begyndte man opførelsen af en ny politistation v. arktekt Hack Kampmann på Howitzvej 30, og d. 25. september 1919 kunne korpset tage bygningen i brug.
Allerede i maj 1911 var der blevet oprettet et statspolitikorps på 36 mand, der skulle bistå lokale retsbetjente ved efterforskningen af forbrydelser. Retsplejereformen i 1919 betød for Frederiksberg dels, at de første Frederiksberg-betjente overgik til statslig ansættelse som opdagelsesbetjente (eller kriminalbetjente), dels at korpset blev ledet af en statsligt udnævnt politimester.
I 1931 ansatte korpset de første kvindelige politibetjente. Pr. 1. april 1938 overgik Frederiksberg Kommunes politi helt til staten. Arkivalier om Frederiksberg Kommunes Politi eller Frederiksberg Politi, kan derfor også søges hos Landsarkivet for Sjælland m.m., www.sa.dk, jf. Statens Arkivers arkivdatabase, Daisy.
