Området blev oprettet som ny forvaltning i forbindelse med ændringerne i den kommunale forvaltningsstruktur i 2009.
Under Kultur- og Stabsområdet henlagdes dels følgende ældre og eksisterende afdelinger: Økonomiafdelingen, tidligere Finans- og regnskabssekretariatet (A 17), HR-afdelingen, tidligere Personalesekretariatet (A 24) samt områdeafdelingen: Kultur og Fritid (A 913) fra nedlagte Kulturdirektoratet (A 902) dels følgede nyoprettede afdelinger: Ledelsesstaben (A 61), IT-afdelingen (A 60), Dokumentation og Styring (A 62) samt Tværgående Politikunderstøttelse (A 63).
Forvaltningen var ikke selvstændigt arkivskabende, idet arkivdannelsen skete inden for de underlagte afdelinger. Forvaltningen blev nedlagt pr. 1. november 2010.