Frederiksberg Politiforening blev stiftet d. 22. august 1903, fra 1919 med adresse på politistationen, Howitzvej 30.
Ved stiftelsen var det en selskabelig forening, men den første formand (1903-1914) Hans Thorsen tog hurtigt kampen op for at forbedre medlemmerne tjenstlige og økonomiske vilkår, hvilket i begyndelsen ikke var populært hos politiets ledelse.
Ved generalforsamlingen i 1908 blev loven for foreningen ændret, så den blev et værn for medlemmerne og dermed en politisk/faglig forening. Formålet var i 1953: at samle alle på Frederiksberg fast tjenestegørende polititjenestemænd til fælles samvirke for at fremme medlemmernes økonomiske, tjenstlige og kollegiale interesser, styrke solidaritetsfølelsen og højne anseelsen.
Frederiksberg Politiforening har været en meget aktiv forening, både politisk og socialt. Flere bestyrelsesmedlemmer har været aktive i Dansk Politiforbund, som er hovedorganisation for de danske politiforeninger eller i Valgkreds 2, som er en sammenslutning af københavnske politikredse.
I tilknytning til foreningen blev der i 1903 dannet en sangforening og i 1933 en idrætsforening. Politiforeningen har årligt haft legatuddelinger til småt bemidlede pensionerede medlemmer eller deres enker (Herredsfoged Erichsens mindelegat, Hjælpefonden/Politiets syge- og plejehjælpsfond og Jubilæumsfonden).
Frederiksberg Politiforening var også med til at presse på, at der meget tidligt i kommunen (1913) blev oprettet en frivillig politiskole, i 1938 statsliggjort ligesom ordenspolitiet i øvrigt.
Politiforeningen ejede også en fane, som var skænket og syet af foreningens damer og indviet til 15 års stiftelsesfesten. Under besættelsen reddede Frederiksberg Brandvæsen fanen ved at få den under sit tag, da politiet blev arresteret og deporteret til Tyskland d. 19. september 1944. Politiforeningen fik tilbageleveret fanen i 1945. I 1992 blev den gamle fane erstattet af en ny.
Arkivet omfattet love for foreningen og tilknyttede organisationer. Der er forhandlingsprotokoller for selve foreningen samt to protokoller om forhandlinger med birkedommeren og om tjenesteloven. Journalerne er ikke komplette. Indtil 1970erne blev ind- og udgående post til foreningen journaliseret hver for sig, men er derfra og fremefter journaliseret sammen.
Regnskaberne er ikke skarpt opdelt i kassebøger og årsregnskaber, men blandet sammen. Der er regnskaber for selve foreningen, Herredsfoged Erichsens Legat, Jubilæumsfonden og Hjælpefonden. Medlemsprotokollerne er for perioden 1924-1946. Arrangementer omfatter jubilæer, juletræsfester samt diverse sammenkomster og ture. Emneordnede sager er sager, som foreningen har udtaget af journalrækken eller slet ikke journaliseret.
