HISTORIE OG RESSORT
Frederiksberg Kirke og kirkegård er bygget/anlagt i 1734. I 1737 opførte man langs Pile Allé præstebolig, skole og degnebolig.
Kirkegården blev udvidet første gang i 1764, 2. gang i 1825, og flere gange yderligere i løbet af 1800-tallet. I 1865 anlagde man en Assistentskirkegaard på hjørnet af Roskildevej og Søndre Fasanvej, nuværende Solbjerg Kirkegård. Ved skøde af 7. maj 1868 overtog Frederiksberg Kommune kirken og kirkegårdene på Frederiksberg fra staten.
I 1873 blev Assistentskirkegården på hjørnet af Fasanvej og Roskildevej udvidet med 2. afdeling, 1881 med 3. afdeling, 1885 4. afdeling, 1891 5. afdeling og frem til og med 7. afdeling. Kirkegårdene blev ledet af førstelæreren ved Frederiksberg Sogns skole, og han fungerede samtidig som graver og kirkesanger.
I 1874 blev lærer- og kirkesangerembedet delt og funktionen omorganiseret. Det er fra denne omorganisering, at betegnelsen Frederiksberg Klokker- og Begravelseskontor eller blot Frederiksberg Klokkerkontor stammer.
På Assistentskirkegården byggede man i 1878 Søndre Kapel og i 1890 Nordre Kapel (sidstnævnte nedrevet i 1963). Kirkegårdens nuværende materialgård blev opført i 1921 til afløsning af en ældre.
I forlængelse af overvejelserne om en deling af Frederiksberg Sogn i fire sogne (ud over det det gamle Frederiksberg Sogn de kommende Lukas, Thomas og Markus sogne) genoptog man i 1890erne kirkespørgsmålet.
Efter forhandling mellem staten og kommunen enedes man om, at Frederiksberg Kirke og de nye kirker pr. 1. april 1898 skulle være selvejende institutioner mod, at man etablerede et for kirkerne fælles og selvstændigt begravelsesvæsen. Dette skete med kongelig resolution af 4. juni 1897.
Frederiksberg Begravelseskontor, senere Frederiksberg Begravelsesvæsen (år for navneændringen ikke kendt), blev som følge heraf pr.1. april 1898 udskilt af Klokkerkontoret som en selvstændig institution med adresse på Allégade 8B. Kontoret sorterede under en bestyrelse, bestående af tre af kommunalbestyrelsen valgte medlemmer samt provsten.
Assistentskirkegården blev udvidet flere gange. I 1904 erhvervede man arealet mellem Roskildevej og Magnoliavej, som i første omgang blev henlagt til gartneri.
I 1925 besluttede man at anlægge en kirkegård på stedet. Pr. 1. januar 1926 fik Assistentskirkegården navnet Solbjerg Kirkegård og den nye kirkegård navnet Søndermark Kirkegård, anlagt 1929.
Søndermark Krematorium er opført i årene 1927-1929 efter tegninger af arkitekterne Edvard Thomsen og Frits Schlegel. Indgangspartiet med englen er udført af billedhuggeren E. Utzon-Frank. Kolumbariet, tegnet af Frits Schlegel, er opført i 1937-38. Solbjerg Kirkegård er i dag under omlægning til parkkirkegård (Solbjerg Parkkirkegård).
Begravelsesvæsenet havde følgende adresser: Pile Allé 3 (Klokkerkontoret), Allégade 8B, Amicisvej 25, Gammel Kongevej 162A, Pile Allé 2 og 1975-2010 på Roskildevej 54.
Pr. 1. januar 2010 er Frederiksberg Begravelsesvæsen nedlagt og og overtaget af Frederiksberg Kommune. Erhvervelse og vedligeholdelse af gravsteder ligger i Vej- og Parkafdelingen, borgerhenvendelser i Borgerservicecentret.
