I slutningen af 1700-tallet begyndte Frederiksberg at vokse. Byens vækst betød forbedringer på punkter som vægtervæsen og brandvæsen. Den 20. april 1817 godkendte Danske Kancelli et forslag til forbedring af brandvæsenet i Københavns Amt, herunder især Frederiksberg.I perioden 1842-1858 sorterede brandvæsenet under Frederiksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab. Med oprettelsen af Frederiksberg Kommune i 1858 fik brandvæsnet egen vedtægt under navnet Vedtægt for Frederiksberg Sogns Brandvæsen.
Den nye vedtægt betød, at Frederiksberg fik et fast lønnet vagtmandskab, delt i to hold, som skiftedes til gøre tjeneste 1 døgn ad gangen. Alarmeringen skete ved klemteslag fra klokketårnet. Den 2. september 1867 blev brandstationen på Pile Allé - i første omgang et midlertidigt vagtlokale bag kommunens sprøjtehus, senere en permanent brandstation - taget i brug. I 1882 fik brandvæsenet et spand heste fast stationeret på brandstationen.
I 1886 forlod brandvæsenet Pile Allé for at flytte ind i en ny brandstation på Lampevej 4 (senere Howitzvej 6). I løbet af 1890erne fik brandvæsenet cykler både til det daglige ar bejde og til udrykninger. Fra 1910erne og frem begyndte motoriseringen af brandvæsents materiel. De sidste heste med seletøj blev solgt på auktion d. 8. juli 1925.
Brandvæsenet flyttede fra Howitzvej 6 til Howitzvej 26 i 1932, da en ny brandstation blev opført. Brandstationen på Howitzvej 26 fungerer i dag stadig som brandstation. Krigsårene blev først og fremmest præget af katastrofen under det engelske bombardement af Shellhuset d. 21. marts 1945, hvor Den franske Skole på Frederiksberg Allé 74 ved en fejl blev bombet.
Frederiksberg Brandvæsen har i dag 120 ansatte inden for brand, ambulancer og telefunktioner.
