Skolen indgik fra 1919 i De forenede Skoler, der fortsatte driften af de private underskoler, hvis gymnasie- og realskoler samme år blev overtaget af staten og Københavns, Frederiksberg + Gentofte Kommuner. Skolen bestod på daværende tidspunkt af to afdelinger. Dels ´Thorvaldsenskolen for Drenge´, tidligere forbedredelsesskole til Sankt Jørgens Gymnasium (A 983), med adresse først på Filippavej 1 og siden Thorvaldsensvej 5. Dels Thorvaldsenskolen for Piger´ (A 5076), Thorvaldsensvej 5, tidligere forberedelsesskole til Nørre Gymansium og S. Milo højere pigeskole senere H.C. Ørstedsvejs Pigeskole (A 5041) og efter kommunens overtagelse af denne i 1919 Mellem- og Realskole for piger, H.C. Ørsteds Vej (A 943). Skolen blev overtaget af Frederiksberg Kommune i 1934 og fik adresse på Thorvaldsensvej 5. Ved overtagelsen blev de to afdelinger sammenlagt og klasser fra den nedlagte Mellem- og Realskole for Piger, H.C. Ørsteds Vej (A 943) overført til skolen. Skolen fik senere adresse på Thorvaldsensvej 24 og blev nedlagt i 1989, hvorefter den indgik i fællesskolen - Skolen på Bülowsvej (A 958).