opføres til gårdejer Jørgen Petersen, der satte sin søn parcellist Jens Jørgensen ind som bestyrer.
Omkring 1902, hvor H.C. Petersen bestyrer møllen, blev der tilbygget en magasinbygning og en høkerforretning. I 1923 overtager møller Hans Madsen Højsager Mølle og han installerer omkring 1926 en dieselmotor til afløser for den gamle petroleumsmotor. Forfatter Knud Rasmussen, der er genbo til møllen, starter sit store arbejde for bevarelse af denne allerede i 1955, efter den kraftige efterårsblæst i 1954 blæste en del af den ene møllevinge og man bare afkortede den modsvarende møllevinge for ikke at komme ud i for store driftsomkostninger. I 1960 sælges møllen til Holger Christensen, der igen sælger møllen videre i 1973, efter at mølledriften er ophørt, til Selskabet til bevaring af gamle bygninger i Fredensborg og omegn. Herefter begynder et stort istandsættelses projekt, der føres videre efter at Fredensborg-Humlebæk Kommune overtager møllen 9.juni - 1979. Byrådsmedlemmerne Kirstine Bendtzen, Preben Goth og Ole Andersen danner et lille mølleudvalg og arbejder ivrigt på restaureringen af møllen og den 12.okt. 1985 bliver møllen geninviet. I brev af 20.juli 1986 skriver William Josephsen, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening, til Kulturelt Udvalg og forespørger om der er en interesse i at nedsætte en ad hoc. gruppe ? møllegruppen.
Møllen, der er en hollandsk bakkemølle, er i dag museumsmølle. Møllens udførelse er: undermøllen er opført i kampesten og grundmur, overmøllen er opført i træ og beklædt med pap og spån og hatten er løgformet og opført i træ og beklædt med pap. Møllen har jordomgang. Vingerne er sejlførende og der er lodretstående vindrose modsat vingerne.
Højsager Mølle har været kulisse til Den gamle mølle fra Mols, 1953 og Frøken Nitouche 1963. Børneudsendelsen Møllen og Kornet, skrevet af forfatter Knud Rasmussen, er optaget i og omkring Højsager Mølle og der medvirker en del lokalpersoner.
