Karel Appel (25.04.1921 - 03.05.2006)
Hollandsk maler, billedhugger og keramiker.
Appel studerede ved det statslige akademi i Amsterdam fra 1940–1943. Efter anden verdenskrig arbejdede han med tegninger udført af børn og han havde sin første udstilling i Groningen i 1946. Han flyttede til Paris 1950, hvor han delte lejlighed med kunstnerne Corneille og Constant. I Paris fik hans malerier mere groteske træk, forestillende dyr, monstre og mennesker. I hans følelsesladede malerier, finder man dynamiske former og stærke farver. Selv sagde han om sit værk: Jeg fjumrer bare lidt rundt.
I 1948 var Appel sammen med Corneille og Constant med til at stifte af kunstnergruppen COBRA, som også talte danske kunstnere som Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen. COBRA-gruppens stil var ikke populær i Holland, men vandt genklang i Danmark.
Appel fik UNESCOs pris i 1954 ved Biennalen i Venedig og Guggenheims internationale pris i 1960. Appel begyndte at male relieffer i 1968 og disse fulgtes af store skulpturer i træ, polyester og senere i aluminium.