Serie

Kunst

Om denne serie

Detaljer

Navn Kunst
Periode 1940-​
Skaber
Fredensborg Kommune Kunstregistrant
Henlagt efter Registreringsnummer

Beskrivelse

Leif Sylvester (f. 18.04.1940)

Dansk maler, musiker og skuespiller.

Sylvester er autodidakt og oprindelig udlært tømrer, men arbejdede sideløbende som udøvende musiker og kunstner.

Han debuterede sidst i 1960erne på Kunstnernes Efterårsudstilling, hvor han blev dybt skuffet over lanceringen af den etablerede kunst. Skuffelsen blev delt af Erik Clausen og sammen med ham begyndte de at udstille på gaderne og efterhånden også at optræde med samfundssatirisk gøgl. Sylvester blev ved at lave billedkunst, men samtidig blev han mere involveret i teater og musik og han har medvirket i flere film og tv-serier.

Siden slutningen af 80’erne har Sylvester primært beskæftiget sig med billedkunst og 1996 åbnede han sit eget Galleri Python i København. Han har haft adskillige udstillinger i både Danmark og i udlandet og er i øjeblikket en af de mest efterspurgte danske kunstnere på den hjemlige scene.

Sylvester har i et radiointerview sagt, at han maler for at få os til at forstå hverdagen, for det er i hverdagen han finder lykken og realiserer sig selv, og arbejdsprocessen er at give sig selv problemer, som skal løses, og der skal males på et billede, indtil det ikke længere irriterer ham. Motiverne er ikke pæne, - de er insisterende og kigger én lige i øjnene – figurerne har næsten altid øjne - de er en dialog med tiden og har et budskab. Som beskuer af billedet opfatter man et modspil, som man skal indgå i, og som sætter spørgsmålstegn ved tidens tendenser.

Referencer

ASTA7 ID 132c1548-c6cc-41b3-bf7f-8d5782dacd8c
Starbas ID 93865

Enheder