Alice Buchhave (f. 1918)
Dansk billedhugger.
Alice Buchhave er født i 1918 på Frederiksberg men har haft tilknytning til Humlebæk da hendes far, Jørgen Buchhave, var ansat som stationsforstander på Humlebæk station og senere beboer på plejecenter Øresundshjemmet i Humlebæk.
I dag, i 2011, er Alice Buchhave 93 år og bor på plejehjemmet Solvænget i Allerød, hvor et utal af hendes kunstværker kan opleves i det offentlige rum.
Hun blev uddannet på Kunstakademiets billedhuggerskole i 1944 og som lærer havde hun Utzon Frank som betød meget for hendes senere virke som billedhugger.
Buchhave arbejder i enkle og bløde former. Tegningen danner grundlag for mange af hendes motiver, hvor adskillige består af to eller flere figurer.
Buchhave arbejder med store skulpturer i bronze, men arbejder også med skulpturer i sandsten, granit og stentøj. Endvidere udarbejdelse af en del kirkerelieffer, bl.a. i Torpen Kapel i Humlebæk, indviet 1977, hvor Buchhave skænkede alterrelieffet på grund af sit tilhørsforhold til byen.