Serie

Kunst

Om denne serie

Detaljer

Navn Kunst
Periode 1905-​1979
Skaber
Fredensborg Kommune Kunstregistrant
Henlagt efter Registreringsnummer

Beskrivelse

Hans Scherfig (08.04.1905 – 28.01.1979)

Dansk billedkunstner og forfatter.

Hans Scherfig blev født i København. I 1931 blev han gift med den østrigske maler Elizabeth Karlinsky og slog sig ned i Fredensborg. I 1928 debuterede Hans Scherfig som maler ved Kunstnernes Efterårsudstilling, men en øjensygdom tvang ham til at udskifte penslen med satirikerens skarpe pen. Hans Scherfig ligger begravet under en stor sten-skildpadde uden navn på Assistens Kirkegården i København.

Hans Scherfig er i ikke alene en berømt forfatter. Hans folkekære skildringer af dyrene i den tropiske jungle er en del af vores fælles visuelle kulturarv. Reproduktioner pryder mange vægge på institutioner i Danmark. Hans Scherfig kunst kaldes ofte naivistisk, hvilket generede ham. Han malede med stor grundighed mange farvelag ovenpå hinanden og strukturerede sine billeder i velordnede kompositioner.

Scherfigs idylliske jungleskildringer blev kritiseret af flere som ønskede en mere debatskabende socialrealistisk kunst. Hans Scherfig mente at ord egnede sig bedre til debat ind billeder og forsvarede sig med, at han tog sig af den side af sagen som forfatter.

Jungleskildringerne er imidlertid ikke helt fri for debatskabende indhold. Deres skønhed, harmoni og fantasi sætter de barske virkelighedsskildringer i relief. Som maler viser Hans Scherfig os den gode, rene verden. Verden som den burde være.

Dog er der værker som har en symbolsk betydning – Danmark i Fællesskabet og Elefanternes kirkegård som henholdsvis er symbol på EF-afstemningen i 1971, som Scherfig var kritisk over for, samt 2. verdenskrigs rædsler.

Referencer

ASTA7 ID 403c8c7c-0570-42bd-b465-a420a2c1799b
Starbas ID 93727

Enheder