Per Arnoldi (f. 25.05.1941)
Dansk billedkunstner, designer og kunstformidler.
Per Arnoldi er en autodidakt, verdensberømt kunstner, særligt kendt for sine plakater. Han regnes for en af Danmarks vigtigste plakatkunstnere, men har gennem tiden også udtrykt sig gennem et væld af andre medier: Grafik, illustrationer, keramik og scenografi og forskellige udsmykningsopgaver.
Arnoldi anvender et stramt og let genkendeligt form- og farvesprog. Som maler er han særlig kendt for at arbejde med primærfarverne (rød/gul/blå) på en bund af sort.
Fra 1980 har han også vist sig som kunstformidler gennem foredrag og tv-udsendelser, eksempelvis i DRs Kunstquiz.
I 2011 var han i syv måneder formand for Statens Kunstråd. Han aftrådte formandsposten for at få mere tid til sit kunstneriske virke.