Sigrid Lütken (30.11.1915 - 02.03.2008)
Dansk billedhugger.
Lütken blev uddannet på Kunstakademiet i 1936-45 hos Einar Utzon-Frank. En naturalistisk tilgang til skulpturen var kendetegnende for hendes tidlige værker, med tiden formidlet i et formsprog af mere abstrakt karakter. Dyr og planteliv var gennemgående motiver, og stentøj, granit, støbejern og bronze var blandt de foretrukne materialer. Lütken udstillede fra 1954 med Grønningen, før hun i 1967 blev medlem af Koloristerne.
Hun modtog Eckersbergs Medalje i 1972.