Lida Jahn (fødselsdato ukendt)
Dansk maler.
Jahn er oprindeligt uddannet dekorationstegner og -maler fra Magasins tegnestue, København. Hun videreuddannede sig på tegne- og kunstindustriskolen, Akademiet for fri og merkantil kunst og Den grafiske højskole. Desuden hat hun modtaget undervisning fra maleren Otto Frello, billedhuggeren Rita Vognsen Jensen og billedkunstneren Hanne Teil.
Jahn bor i Humlebæk og er medlem af Slettengruppen og Humlebæk Kunstforening.
I en årrække arbejdede hun som illustrator og grafisk tegner på forskellige tegnestuer. I 2000 startede hun med at male akvarel og debuterede på den censurerede udstilling ’Akvarel 2003’ på Esrum Kloster. Siden 2004 har Jahn også malet akryl på kanvas.
Både akvarel og akrylbillederne er en blanding af fantasi og fotorealisme med inspiration fra naturen. Vægten er lagt på de grafiske linjer, farverne og stemninger. Akvarellerne er lavet efter teknikken vådt i vådt.