Herman Stilling (12.02.1925 – 21.02.1996)
Dansk maler, grafiker og forfatter.
Stilling blev uddannet på Kunstakademiet i 1945-51 og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1949. Hans billedverden er præget af det eventyrlige og fantastiske og yndlingsmotivet var trolde. Han udtrykte sig både i grafik, collage, malerier og tekster.
Stilling har leveret illustrationer til tidsskrifter som Hvedekorn og til både egne og andres bøger. Han har skrevet en række erindringsbøger, den første med titlen En dreng ved navn Herman (1974).
I 2003 åbnede et museum for Herman Stilling i de gamle stalde ved Assistens Kirkegård i København.