Serie

Kunst

Om denne serie

Detaljer

Navn Kunst
Periode 1863-​1944
Skaber
Fredensborg Kommune Kunstregistrant
Henlagt efter Registreringsnummer

Beskrivelse

Edvard Munch (12.12.1863 - 23.01.1944)

Norsk maler og grafiker.

Munch var en af ekspressionismens hovedskikkelser inden for den europæiske malerkunst mod slutningen af 1800-tallet. Efter kunststudier i Oslo, bl.a. hos Christian Krohg i første halvdel af 1880erne, besøgte han i 1885 for første gang Paris, hvor han fattede interesse for impressionismen. Ved senere ophold i Paris blev han inspireret af postimpressionisterne Vincent van Gogh og Paul Gauguin, hvis værker fik betydning for udviklingen af hans egen symbolladede udtryksform. Efter hjemkomsten fra Frankrig malede han sine første egentlig ekspressionistiske billeder, der vidner om en pessimistisk livsholdning. Munchs depressive udtryk var skabt gennem tragedier i familien, først tabet af moderen og senere af en søster, der begge døde af tuberkulose.

Et nervesammenbrud i 1908 og en efterfølgende indlæggelse og behandling påvirkede tilsyneladende hans kunst. Hans billeder blev nu mere livsbekræftende, den tidligere angst og uro veg til fordel for mere harmoniske kompositioner. Samtidig blev farveholdningen lysere og akvarelagtig let.

I 1963 åbnede et museum, Munch-museet, for hans kunst. I Danmark kan eksempler på Munchs værker ses på Statens Museum for Kunst.

Referencer

ASTA7 ID 8503e3a9-1818-434c-85cf-e42f356345b9
Starbas ID 93400

Enheder