Jens Christian Rosing (28.07.1925 - 24.05.2008)
Grønlandsk forfatter og billedkunstner.
Rosing var kendt som en af Grønlands helt store kulturpersonligheder. Han var initiativtager til indførelse af tamrener i Grønland i 1950erne og deltog i en række af Nationalmuseets grønlandsekspeditioner i starten af 1960erne. Senere blev han leder af Landsmuseet i Nuuk, og han var med på Knud Rasmussens mindeekspedition i slutningen af 1970erne.
Som kunstner har Rosing især arbejdet med maleri, skulpturer og illustrationer. Han har grønlandske hjemmestyres våben, en stående isbjørn, og står bag en lang række motiver til grønlandske frimærker. Desuden har han skrevet en række bøger om grønlandsk kultur, lige som han har stået bag film om samme emne.
I 1985 modtog han Grønlands hjemmestyres kulturpris, og i 1989 fik han Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Ved sin død boede han i Humlebæk.