Rasmus Nellemann (1923 - 2004)
Dansk maler og grafiker.
Nellemann blev uddannet på Kunstakademiet i 1948-53, hvor han bl.a. blev undervist af Aksel Jørgensen.
Maskiner, kraner og tekniske installationer hører til de motiver, der går igen i Nellemanns billedunivers. Han har udført en række frimærkeserier for det danske postvæsen med landbrugsserien fra 1960 som de første.
Nellemann har udstillet med Koloristerne i 1957-76 og var derefter medlem af Den Frie Udstilling. Han modtog både Eckersbergs og Thorvaldsens Medalje (1974 og 1986).