Uffe Stadil Christoffersen (f. 13.10.1947)
Dansk maler.
Christoffersen er uddannet ved Kunstakademiet i 1968-73 og har senere været underviser på Det Jyske Kunstakademi. Han er medlem af kunstnersammenslutningerne Violet Sol og Corner. I 1990 flyttede han til Frankrig, hvor han har været bosat lige siden.
Tigeren er yndlingsmotivet i hans farverige oliemalerier. Nivå Centralskole erhvervede sig i 2008 det store maleri The Beach Tigers samt en række skitser til værket.