Poul Janus Ipsen (f. 1936)
Dansk maler og grafiker.
Ipsen, der er uddannet reklametegner, er som maler autodidakt. Han har været medlem af Grønningen siden 1972.
Efter et kortvarigt mellemspil som ekspressionist vendte han sig i 1970erne mod et symbolsk-surrealistisk univers. Der sker voldsomme ting i mange af Ipsens billeder, der for flertallets vedkommende handler om mennesker, hele mennesker, dele af mennesker, menneskelige situationer og menneskelige relationer.
I 1979 flyttede han til New York og boede der i mange år, men er nu bosiddende på Bogø.