Serie

Kunst

Om denne serie

Detaljer

Navn Kunst
Periode 1938-​
Skaber
Fredensborg Kommune Kunstregistrant
Henlagt efter Registreringsnummer

Beskrivelse

Per Kirkeby (f. 01.09.1938)

Dansk billedkunstner, forfatter og filminstruktør.

Per Kirkeby er kendt som en af vor tids store internationale billedkunstnere, men også fra en mangeårig virksomhed indenfor grafik, film, digtning, scenografi, skulptur og arkitektur. Han er uddannet geolog, deltog i flere ekspeditioner i Nordgrønland, men blev allerede først i 1960’erne knyttet til Eks-skolen, Den Eksperimenterede Billedskole i København.

I 1978-89 var han professor ved Kunstakademiet i Karlsruhe og siden 1988 ved Kunstakademiet i Frankfurt.

Kirkebys kunstneriske virke spænder meget vidt. I starten af karrieren skabte han popkunst og lavede happenings og film sammen med Bjørn Nørgaard. Han har lavet udsmykningsopgaver for en række kendte institutioner, heriblandt Det Kongelige Bibliotek og Operaen. Desuden har han lavet kapitelbilleder til Lars von Triers film Breaking the Waves (1996) og scenografi til New York City Ballets opsætning af Svanesøen i 1999. I 1994 skabte han en murstensskulptur, der står ved Humlebæk Station. Skulpturen markerer vejen til kunstmuseet Louisiana og ejes af museet.

Undervisning og forfattervirksomhed har resulteret i en række internationale bøger og essays om kunst og arkitektur.

Kirkeby har været medlem af Det Danske Akademi fra 1982. I 1997 blev han Ridder af Dannebrog og modtog i 2001 fortjenstmedaljen Ingenio et arti.

Referencer

ASTA7 ID ae8bc757-7384-46d8-9ef7-d7ee614c8fea
Starbas ID 93946

Enheder