Inger-Marie Jørgensen (f. 26.03.1915)
Dansk billedhugger og grafiker.
Jørgensen blev først uddannet som keramiker. Dernæst studerede hun på Kunstakademiets Billedhuggerskole og havde afgang i 1944. Hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1940.
Jørgensen arbejder ofte i træ. I en forenklet naturalisme skildrer hun ofte dyr eller børn i leg og sætter mange figurer sammen, så der opstår nye figurative mønstre, ofte sat ind i en ydre ramme. I 1980’erne begyndte hun også at arbejde med grafik og linoleumstryk i farver.