Serie

Kunst

Om denne serie

Detaljer

Navn Kunst
Periode 1770-​1844
Skaber
Fredensborg Kommune Kunstregistrant
Henlagt efter Registreringsnummer

Beskrivelse

Albert Bertel Thorvaldsen (19.11.1770 - 24.03.1844)

Dansk/islandsk billedhugger.

Thorvaldsen var søn af den islandske billedskærer Gottskálk Þorvaldsson. Moren var dansk og parret boede i København, da Thorvaldsen blev født. Han begyndte på Det Kongelige Danske Kunstakademis 1. Frihåndsskole allerede som 11-årig.

I 1796 modtog han Kunstakademiets store rejsestipendium og rejste til Rom. Thorvaldsen tilbragte de følgende 40 år i Rom. Hans gennembrudsværk var Jason med det gyldne skind fra 1803. Hans arbejde i den nyklassicistiske stil havde den antikke kunst som forbillede.

Trods sit lange ophold i Rom betragtes han som en af Den danske Guldalders hovedpersoner, da han havde stor indflydelse på blandt andre de danskere, der tog på dannelsesrejse til Italien. Han virkede dog også i Danmark Under et ophold i Danmark i 1819-20 fik han til opgave at stå for den skulpturelle udsmykning af Vor Frue Kirke. Dan han i 1838 under stor officiel bevågenhed vendte hjem til Danmark, medbragte han en omfattende samling af sine værker, der skænkedes til byen København og fik plads på Thorvaldsens Museum i centrum af København. Han blev æresborger i byen og fik atelier og bolig på Charlottenborg. Han døde under en forestilling på Det Kongelige Teater og blev begravet i Thorvaldsens Museums gård.

Referencer

ASTA7 ID b1c78a46-3fe1-44f8-b100-15656fcb9b94
Starbas ID 93272

Enheder