Johan Ludvig Alkjær (04.04.1939 – 07.01.2011)
Dansk arkitekt og tegner.
Johan Alkjær var uddannet fra Kunstakademiet i 1971 – Afdeling for grafisk design.
Johan Alkjær er mest kendt for sit arbejde med design af mønter og pengesedler. I 1973 blev han ansat ved Nationalbanken og i årene 1986-1999 var han cheftegner ved Den Kongelige Mønt hvor han bl.a. var kunstneren bag møntserien fra 1989 og pengesedler fra 1999.
Alkjær har også designet frimærker – bl.a. europafrimærket med Karen Blixen i 1980.
Fra 1971 var Johan Alkjær lærer ved Kunstakademiet og fra 1994 var han kongelig ordensmaler ved Ordenskapitlet.
Han blev bisat fra Humlebæk Kirke i 2011.