er født den 22. februar 1817 af forældrene snedker, instrumentmager og klaverstemmer Søren Nielsen Gade og hustru Marie Sophie Hansdatter f. Arentzen. Gade startede som lærling i snedkerfaget men opgav hurtigt og begyndte at studerer musik og blev violinelev i Det Kongelige Kapel. Gade fik et rejsestipendium og tog til Leipzig, 1843, hvor han kom ind i kredsen omkring Mendelssohn. Da denne døde overtog Gade ledelsen af Gewandhausorkestret. Men grundet krigen 1848 rejste han tilbage til Danmark.
I 1852 giftede han sig med Emma Sophie Hartmann,1831-1855, der var datter af komponisten J.P.E. Hartmann. Men allerede i 1855 døde hans hustru, kort efter en barnefødsel. Ca. to år efter giftede Gade sig med Mathilde Stæger,1833-1915. De fik sønnen Axel,1860-1921, han blev senere violinist og koncertmester ved Det Kongelige Kapel. I 1867 var Gade medstifter af Københavns Musikkonservatorie, nu Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
N.W. Gade opholdt sig om vinteren i København, hvor han arbejdede som chef for Musikkonservatoriet og om sommeren tog han bla. til Fredensborg, hvor han lejede sig ind hos barber Larsen i en lille lejlighed, det vi i dag kender som rejsestalden ved Store Kro.
Brudevalsen mener nogle er skrevet i Fredensborg, mens andre mener, at det ikke kan passe. Men en anekdote lyder, at Gade ikke selv tillagde den nogen betydning, så derfor krøllede han papiret den var skrevet på sammen og kastede det i papirkurven. Men balletmester August Bournonville samlede det op og mente, at den var så god, at han ville ønske, at han kunne hører den på sit dødsleje. Gades barnebarn Johannes W. Gade oprettede et museum i Humlebæk i 1973 til ære for Gade, det eksisterede til 1983.
I Fredensborg er der en vej opkaldet efter Gade, nemlig N.W.Gadesvej.
N.W. Gade er begravet i Holmens Kirke, København og i 1912 skænkede en kreds af beundre en stor marmorskarofag, så den store komponist kunne hvile standsmæssigt.
